KATRINE OG PSYKIATRIEN

Det dejligste smil
et kortvarigt hvil
det giver du mig
på din travle vej.
For din atmosfære
vækker det nære
i en omsorg så varm
midt i verdens larm.

Du er ALTID den samme
og kan ALTID ramme
mit dybeste indre
og intet mindre.
Du mærker min smerte
og mit bankende hjerte
elsker din balance
og den kæmpe chance,
du giver mig
uden ståhej
for at dele min viden.
Du spilder aldrig tiden.
Sådan føler jeg
du tænker om mig.

Jeg elsker det stabile.
Hos dig kan man hvile.
Vil give dig 1000 knus
og mærke den rus
det giver mig
på min sorte vej.
Jeg stoler på dig
for du viser mig
at du ALDRIG svigter
selv når livet forpligter.
Det liv jeg ikke forstår
og hvor jeg intet formår
i løbet af en dag.
Jeg føler mig svag.
Sat bag af dansen
kortvarigt i glansen
af det NORMALE
Ender hos DIG
og de gale
For dig er jeg ikke sær
men menneske og noget VÆRD.

Jeg "HADER" psykiatrien
kan ikke finde melodien.
Prøver alligevel
Måske jeg med held
kan glemme alle år
med piller og dårlige kår.
Men en aspergerdiagnose
passer som fod i hose
og personer som Katrine
får mig til at grine.
Hun gør nag og bitter mine
meget mindre
forstår at lindre.
Selv når ALT ser sortest ud
og DU også står for skud
ved jeg ubevidst
psykiatrien
VIL
MIG
tilsidst!

ANN OG PSYKIATRIEN

Første gang jeg mødte dig
på min sorte og forvirrede vej
tænkte jeg du var lidt sær.
Du var hverken GLAD eller TVÆR
men fuldstændig på det jævne
Jeg havde intet godt at nævne
da jeg fortalte om dig
Du var utydelig for mig
Tavs og uden mange ord
Jeg fattede ikke spor.

Ingen tillid havde jeg
Jeg var IKKE glad for dig
Du er sikkert som de andre
og forevigt vil jeg vandre
rundt på denne måde
Det var en KÆMPE gåde
hvordan du kunne give
og holde mig i live.

Pludselig du ændrede dig
og viste et andet jeg
Du talte en hel masse
Jeg tænkte
om det ku passe
Du virkelig ville mig
på min mudrede vej.
Hver gang ord kom fra din mund
Jeg tvivlede på dig et sekund
havde øjne for dit blik
tiden bare gik og gik
tilsidst jeg tillid fik.
Hvor er du egentlig sød
med en rigtig dejlig glød.

 En dag jeg gik amok
jeg havde fået nok
Hadede helt mig selv
ville bare slås ihjel.
Jeg var så skidt
og det gik så vidt
at jeg opfandt en psykose
der passede som
fod i hose
i psykologens tankegang.
Jeg ville indlægges på tvang.
I psykiatriens skærmede del
jeg følte mig mere hel
Mine symptomer blev
dæmpet ned
og jeg fik "pause"
og lidt fred.

 Jeg kunne IKKE holde ud
Nu måtte døden sende bud
Jeg flygtede fra dit rum
Du var bare rigtig dum
Det blev en længere tur
men jeg spillede
spillet med bravour.
Gennem byens gade
Sikke en ballade
Jeg var IKKE
mer den glade.
Du var lige efter mig
og med voldsom STOR ståhej
Jeg FANGET blev igen
og til E4 slæbt hen.
Nu var jeg her på tvang
for allerførste gang
Men jeg følte ubevidst
psykiatrien ville
MIG
TILSIDST!

Undskyld for min ambivalens
sådan tænker jeg imens
jeg går i den
lukkede have.
Du er på
dit kontor
i gang med
noget at lave.
Jeg vinker op til dig
vinker du tilbage til mig?
Dejligt tænker jeg
da du vinker
ned til mig
Hun er ikke vred
fordi jeg stak afsted

Senere har jeg erfaret
at psykiatrien
har mig bedraget.
At min psykolog
ikke var rigtig klog
og løj en hel masse
og ka det virkelig passe
at man i nøden
stadig ser gløden
i fjenden
der anses
som
vennen?

Det er psykiatriens bedrageri
og sker nok kun i det regi
Men jeg faldt pladask
for alt den hjernevask
Jeg lod min tillid
stå for fald
som hesten der
entrer den brændende
stald
igen og igen.
Psykiatrien magi
og pineri
vil engang være forbi

Men det er som med sønnen
hvor bank fra far er lønnen
Han elsker jo stadig far
fordi han også er rar.
Den afhængighed
er svær at få bugt
med
Det kendte og stygge
er det eneste trygge
Man ved det man har
selvom man holdes
for nar
Det ukendte
man kan
vente
er meget værre
og det virkelig svære
at bære.

Men selvom du løj for mig
og var virkelig fej
over for mig
så tror jeg stadig
godt om dig.
Du er ikke bare ond
men"kun"af følgende
grund:
Hjernevasket er dit sind
af psykiatriens tankespind
Du tror selv på magien
og tryllerien
Så ligesom jeg
på min mørke vej
er du selv et offer
der ender på
kemiske stoffer
når din maske falder
og
fortrængningen kalder
fra dit dybeste indre
og intet mindre.

MONA

Da jeg kom til Ørbæklund
for at hvile for en stund
var jeg så forpint
og intet gik fint,
i mit liv,
INTET
fremtidsperspektiv.

Jeg var ødelagt af piller
som min psyke driller
og jeg havde en depression
Det var ingen illusion
efter jeg blev kvit
for hurtig af det skidt.

I psykiatrien
fandt jeg IKKE
melodien.
Ingen troede mig
på min bange
og forpinte vej.
Jeg var jo
bare skør
og dum
som en dør.
Sådan antog de mig
indtil jeg mødte
DIG!!!

Endelig en person
der troede på min
version
En kvinde der så min smerte
og tog det til sit hjerte
Du så mit råb
og gav mig håb.
Du fjernede ikke smerten,
men lindrede den
ved din færden,
omkring mig
og nærvær
fra DIG!

Du gjorde ALT
uden at få fortalt
hvad du skulle.
Du fjernede den
kulde
jeg mærkede indeni
fra psykiatriens manageri.
En kvinde der tog sig tid
til at høre om det vanvid
der var overgået mig
på livets vej.
Jeg glemmer det ikke.
Du var fast som en klippe
nærværende og ærlig
trofast og kærlig.

Du kørte mig på psyk
Jeg følte mig så tryg
ved dig ved min side.
Du så mig lide
men det var på tide
jeg fik lidt ro.
Du kan i sandhed tro
jeg nød du var med
selvom det smertede et sted
at den eneste fred
jeg kunne finde
var hos en kvinde
som jeg ikke kunne få med
ind på tossernes sted.
Du måtte forlade mig
arbejdet kaldte på dig.
Ensom og forladt
var jeg.
Men du kæmpede min sag.
Det reddede min dag.

Åh Mona Mona Mona hvornår kommer den dag
hvor jeg kan ta din hånd og vi kan stikke af
sammen
og ALT er fryd
og gammen.
"Nissen flytter med
til dit nye sted"
Det var dine afskedsord
men det gjorde ikke spor.
Jeg ved det jo godt
og det er også flot
du er så professionel
og helt igennem reel.
Du lavede ikke et skønmaleri
af mit næste logi.
Jeg foretrækker personer
som dig
på min smertefulde
vej.
Håber at du ved
besked
at tillid
gav jeg dig
fordi du anerkendte
MIG!!!

Du var det menneske på min vej
der gjorde en forskel for mig.
Så når mørket og kulden sig sænker
og de sorte tanker mig lænker.
Så vil jeg vandre
blandt andre
og dersom de ikke kan se
hvad der skal ske
så vil jeg fremfinde
det trøstende minde
om den dejlige kvinde.
Det vikarierende håb
der hørte mit råb
og lindrede smerten i mig
på min mørke og bange vej.

Jeg er kun en pige
og jeg håber du kan
sige
at du så noget i mig
som det jeg så i dig:
(Et lys, et håb, et anker)
Mit hjerte bare banker
for at du forstår
pigen med det lyse hår
og at mit digt
dit hjerte når:-)

RODLØS

Intetheden
og al vreden
hiver mig ned
Jeg er så ked
Livet fortsætter
og jeg bare gætter
på hvad jeg skal
Det er frit fald
Det er ikke sundt
at drive rundt...
uden mål og med
så jeg tar afsted.
I drømmeland
lykken jeg finde kan.

MAGTESLØSHED

Magtesløshed
hiver mig ned
Kæmp min pige
så alle kan sige
Du overlevede tortur
og psykiatriens "kur"
Ondskab her i livet
jeg er ikke pivet
Men forstår dog ikke
disse syge skikke...
Som de praktiserer
med onde manerer

Hvordan kan man gøre det
og uden at ville se
det som virkelig kan ske
når man leger med biokemi?
Et virkeligt geni
forstår det går galt
og takken er betalt
i grovhed og talen ned
til dem der led
og var ked.

KÆRLIGHED UDEN SVIGT

Kærlighed er et sted
men tvivlen er med
Man ved aldrig hvor nær
og hvem der er her
hos dig i sidste ende
som ven eller fjende?

Drøm dig hen
min ven
Du vil hurtig få at se...
det gode der kan ske

Fra dit dybeste indre
vil solen tindre
gemt et sted
lad dig følge med
til den gode verden
Glemt er alt smerten

Hold fast i håbet
og hør så råbet:
"Selv når du er dybest nede
et lys er tilstede"!
En dag vil smerten forsvinde
alt ondt er et minde
Du lever igen
verden er din
ven
Du oplever kærlighed
der ikke er led
Måske den varer ved?

ASPERGERPIGEN

 Sær eller kær
eller til besvær?
En lille tumler
der bare fumler
rundt i verden
mærker smerten
ved min viden
at med tiden
jeg vil risikere
ensomhed med mere.


Jeg er ikke som de andre
i ensomheden vil jeg vandre
for en ny diagnose
passer som fod i hose
Jeg er autist
let men ganske vidst
Det er egentlig trist
vished jeg får tilsidst

Jeg kan ikke fungere
handle ind med mere
Jeg bor blandt normale
men ender hos de gale
På psykiatrisk hospital
er jeg helt normal
Her er der struktur
Selvom jeg er i bur
slapper min hjerne a`
og jeg kan hvile for en dag
Slut med dumme tanker
hospitalet er mit anker
og mit hjerte banker
kun for næste gang
jeg kommer der med tvang.

Måske det lyder skørt
men løbet det er kørt
for at bo alene
vil jeg bare mene
Ingen forstår det dog
håber jeg får lov
til at bo et sted
hvor mit hoved
kan få fred.

OPRÅB TIL LÆGERNE

Kære Lene
du kan mene
hvad du vil
men jeg er
STADIG
til.

Læger tænker måske tit
jeg går for vidt
i min væremåde
jeg er sandelig
en gåde
Men jeg HAR symptomer
rædselsfulde dæmoner.

I føler afmagt
så er det sagt
Forstår jer godt
men i klarer det flot
at tumle mig
på denne vej
er ikke nemt
og særlig slemt
når jeg spørger meget
ALT bliver målt og vejet

Hvad gør vi lige
for denne pige
der kommer tilbage
på dårlige dage?
Når bægeret er fyldt op
må jeg bare sige stop.

Jeg er kun en pige
om hende kan man sige
hun er meget besværlig
men jeg er meget kærlig
og noget HELT særlig
Under hele den vrede facade
findes der hende den glade.

Jeg kæmper for mit liv
og et fremtidsperspektiv
Jeg bliver bare så ked
når symptomer bliver ved
Ansvar skal jeg tage
for at få gode dage
Men det er så svært
at få rigtig lært
At være god ved sig selv
jeg lærer det nok med held.

Undskyld kære læger
som en flåt jeg hæger
mig fast i at dømme
jeg vil ikke forsømme
hvert et sekundt
det er slet
ikke sundt
at skælde sådan ud
når i står for skud
Men min retfærdighedssans
har stor relevans
i denne sag
hvor jeg bærer nag
Håber i en dag forstår
pigen med det lyse hår.

En relation i psykiatrien

Jeg var ked den dag
alle fik det glatte lag
Anne-Mette mødte mig
og så mig tage på vej.

"Du er godt nok sur"
Anne-Mette stod for tur
pga hendes replik
en salve hun derpå fik
Dumme kælling, tænkte jeg
hvad rager du egentlig mig?
Du fik ikke nogen chance
for nogen revanche.

Jeg mødte dig så igen
og min vrede var gemt hen
Jeg tænkte ved mig selv
at jeg nu fik rigtig held
af at vise noget andet
Mine følelser var blandet
da du på gangen stod
men jeg fik lidt mod
og talte venligt til dig
uden at tage på vej.

Jeg ville vise et kærligt jeg
og nærme mig mere dig
Jeg ville bare sige
at den vrede pige
ikke var mig
men et andet jeg.

Jeg fik nogle gode snakke
og jeg kan dig oprigtig takke
fordi du gav mig lov
til at være glad og grov
for jeg er begge dele
jeg rummer det hele.

Du straffede ikke mig
ved at gå din vej
som i pigens barndomshjem
hvor følelser var gemt hen.

Du mødte min kontakt
og jeg fik alt det sagt
jeg havde på sinde
MEN det BEDSTE minde
var knuset jeg fik
og ømheden i dit blik
da du opmuntrede mig
fordi jeg tog på vej.

Forpint af dæmoner
du lindrede
mine symptomer






     

DØDEN

Jeg ønsker kun at dø
jeg vil bare stå i kø
for at komme væk
smid mig i en bæk

Jeg har intet liv
intet fremtidsperspektiv
Jeg har ikke nogen venner
men en masse som jeg kender
føler mig så fjern fra alle
alene i verden
og ganske palle
Jeg kan ikke mere holde ud
nu må døden sende bud.

Jeg slipper for smerten
ved at være i verden
Deprimeret dagen lang
Ingen hører min
klagesang

Intet er normalt
alt vil gå galt
Der er intet at give
Jeg har intet at blive
for
i denne verden
mærker kun smerten
i min daglige færden

Ingen siger jeg er pivet
Jeg hader bare livet.

Kvindesind

Sidste vej ud
Døden sender bud
Jeg vil ikke mer
Pigen ingen ser
griber til handling
håber på forvandling
Befri mig fra de lænker
som nedad mig sænker

Livet venter et sted
Jeg vil gerne være med
Men jeg ved ikke hvordan
og om jeg overhovedet kan
leve livet som andre
eller om jeg altid vil vandre
forvirret rundt
Er det mon sundt?

Se frem til det nye liv
Håb på et nyt perspektiv
Et dejligt sted at bo
Nogle der altid vil tro
Netop du har ting at give
Derfor du holder dig i live
for at alle skal nyde
det som du kan yde

Uanset hvordan det går
håber jeg, jeg når
at komme mere tilbage
til de gode dage
Hør mit sidste råb
Det er mit sidste håb.

AFMAGT

Afmagt
så er det sagt
render rundt så forpint
Lægerne synes det er fint
jeg går rundt og venter
Der er forskel på patienter
De er ligeglade
Jeg viser facade
Jeg knækker helt snart
Det er slet ikke rart.


Så fat det dog
og giv mig lov
til at modtage
medicin
uden at være til grin
Giv den hjælp jeg søger
Den i lærer fra bøger
Jeg holder ikke ud
til at stå for skud
At lide hele tiden
I har jeres viden
men spilder tiden
når i intet gør
Heldig at jeg ikke tør
at tage mit liv
Jeg nøjes med et piv.

Ingen tager mig seriøs
er bare en forkælet tøs
tror jeg de tænker
men jeg er i lænker
mærker mine symptomer
som var de dæmoner
Mister håbet snart
Hjælp mig i en fart.

DESPERAT

Jeg synker i kviksand
Det er et lorteland
Stumme skrig
Et råddent lig
De er svære at høre
Der er intet at gøre
Gør dog noget snart
så jeg kan få det rart
Jeg holder ikke ud
til at stå for skud
og gå i uvished
Hvad vil finde sted?

Tålmodighed er en dyd
Ingen hører nogen lyd
Jeg flygter i eksil
for at få et hvil
Opgiver alt derhjemme
Nu er jeg den slemme
Der kræver at blive hørt
Så jeg optræder skørt
Jeg orker ikke mer
Men det er der ingen der ser
Jeg bor rundt omkring
Det hele kører i ring
Til HELVEDE med verden
Ingen ænser min færden
Alle er ligeglade
Nogle vil sikkert hade
det jeg gør
hvis jeg tør
Nu må vi se hvad der vil ske

TANKER OM PSYKIATRIEN

Jeg hader psykiatrien
kan ikke finde melodien
inde i mig selv
forsøger alligevel
fejl opstår
tiden går
læger alle sår.

Jeg kommer hos jer igen og igen
psykiatrien er min eneste "ven"
der giver mig rammer
som min helse fremmer.
Fra en ustruktureret hjerne
i kan symptomer fjerne.
Jeg HAR selvmordstanker
og mit hjerte banker
for at komme i bur
og få noget struktur.

Grimme tanker dæmpes ned
når jeg er i sikkerhed
og jeg får lidt fred.
Ved at være låst inde
kan det hele forsvinde
som tynger mig
og er sten på min vej
Tryghed er min lykkepille
vil ikke min psyke drille
Det ved i alle godt
hvor er det egentlig flot
i endelig kan se
hvad der kan ske
når man bare fylder på
piller vil aldrig kunne gå

Jeg er meget ambivalent
i kunne ikke være bekendt
at ødelægge så mange år
jeg ved ikke helt hvornår
jeg er ovenpå igen
psykiatrien er min "ven"
til andet er leveret
et bosted etableret.

Jeg tør dog gerne sige
jeg er aspergerpige.
Jeres nye diagnose
passer som fod i hose
så jeg forsøger gerne
min bitterhed at fjerne
En del af problemet
er min mistro til systemet.

HÅBET

Aldrig mere lide
det er sandelig på tide
disse symptomer
som helvedets dæmoner
forsvinder meget mere
jeg kan ikke agere
i en autistisk verden
og mærke smerten
når jeg føler mig død
i sommerens glød

Deprimeret dagen lang
et lys en enkelt gang
men ellers kun forstenet stemning
og en masse hæmning
funktionsniveau på nul
rammer det sorte hul
Endeløs kæmper jeg
for mig.

Jeg føler mig fuld
går snart omkuld
min hjerne koger
jeg går rundt i tåger
En neurologisk skade
giver meget ballade
i hjernens funktion
men den største kujon
er psykiatrien
og "terapien"
disse piller
der driller
og ødelægger
og kunder de trækker
til derout
snart er det slut.

Tanker fra psykiatrisk afdeling

Tankerne kører rundt.
Det er slet ikke sundt
Tanker om døden kommer
Jeg er en meget hård dommer
Det begynder ved tidlig morgen
Jeg mærker virkelig sorgen
og savnet af min ven
Nu er jeg alene igen

Jeg hader at være alene
Det er virkelig en gene
Jeg mærker sådan smerten
i al min ensomme færden
Jeg kan finde mig en ven
så jeg ikke er alene igen
Så gør dog noget Bente
Du kan ikke bare vente
på hvad livet har at byde
Man er nødt til selv at yde
Hvis jeg bare vidste hvordan
Jeg synes ikke helt jeg kan

De samme tanker kommer igen
Paranoiaen er min følgesvend
Et forkert ord til mig
og jeg fornægter dig
Du skal blive væk fra mig
med dit ustabile jeg.

Jeg oplever mange gange
at jeg bliver rigtig bange
når tankerne er de samme
som om de vil mig ramme.
Det er som om alt står stille
Jeg overvejer at tage en pille
Jeg synker ofte ind
i mit eget forpinte sind.

Nogle gange så bliver det bare ved
Det gør mig så angst og ked
De samme tanker fortæller en masse
Jeg forstår slet ikke det kan passe
Jeg forsøger at holde ud
men ingen kan give et bud
på hvornår det her stopper
Jeg føler depressionen topper
lige for tiden
Jeg sidder her med min viden
og synes jeg spilder tiden
for jeg ved at de dumme piller
er årsag til min psyke driller.

Jeg føler mig så ambivalent
Psykiatrien kan ikke være bekendt
bare at fylde medicinen på
Det kan ikke blive ved at gå
Jeg får det meget værre
Jeg tåler det ikke desværre
Hvis ikke det forværrer mit sind
så sker der ikke en pind
Eller også bliver min krop ødelagt
så jeg er hele tiden på vagt
overfor de kloge læger
der på et felt sig bevæger
hvor de ikke ved hvad de gør.
Det er utroligt at de tør
ødelægge hjernens kemi
Det kan jeg ikke li.

Jeg tror jeg rask kan blive
Det nytter ikke at pive
Jeg må bare kæmpe
og håbe jeg kan dæmpe
min smerte med tiden
nu hvor jeg har den viden
om hvad der kan ske
Personalet vil ikke se
den meget store pillefejl
De ser mig mere som stejl
fordi jeg ikke agerer
med gode manerer
når jeg nægter piller at tage
men det vil aldrig mig behage
Jeg tager højest noget at sove på
så jeg håber det hele vil gå.

En psykiatrisk sygeplejerske:-)

Ellen med det lange brune hår
Jeg husker det som var det igår
Jeg sad på stuen og var så ked
Du støttede mig imens jeg led.

Jeg sagde du ingenting vidste
om at ønske livet som det sidste
at du ikke fattede en pind
af mit forpinte sind.

Du kiggede venligt på mig
Din varme strålede fra dig
og lindrede mit forpinte jeg
imens jeg på omsorg skreg.

Du sagde venligt og blidt
imens jeg havde det skidt:
"Jeg er ikke syg som dig
men på min livslange vej
jeg erfaring har fået
50 år har jeg nået
Så jeg ved dog lidt
om at have det skidt"

"Det kan være du synes det er plat
at det jeg siger er dybt godnat.
Hvis der er noget
du kan lære
så bruger du det
og lader resten være"


Du behøvede ikke sige mer
Ører kan høre men hjertet ser
Jeg behøvede ikke diskutere
min smerte med dig mere
for du kunne godt fornemme
hvordan en pige i klemme
skal rummes på en måde
hvor fornuften kan råde
uden konflikter
uden du svigter.


En anden gang
hvor natten var lang
havde jeg søvnbesvær
du var også her
Du bød mig en banan
og som en anden orkan
var du videre på din vej
men du glemte ikke mig
Du vendte atter tilbage
for at ville behage
Du lavede en kop te
for det kunne jo ske
det beroligede mig
på søvnens vej.

Jeg bad om musik at høre
men der var intet at gøre
for der var intet at finde
og som et dejligt minde
stod du ved min side
så jeg ikke skulle lide
mere end jeg kunne klare
jeg trøstede mig bare
med eget musik
efter lidt tid du gik.

Ellen er rigtig skøn
hun er også meget køn
Hun varmer i mit hjerte
og mærker alt min smerte
Hun møder mig med smil
og sindet får et hvil
når man mærker alt det nære
ved hendes atmosfære.

Vi fik nogle gode snakke
og jeg kan Ellen takke
fordi hun sagde til mig:
"Der er intet galt med dig
Du er nem at tale med
jeg tror ikke på et sted
at du borderline har
for du er alt for klar
og nærværende her
og ikke sur og tvær
du kan reflektere
og lytte med mere
Du er intelligent
og det er bevendt
Vi kan alle reagere
på pres med mere
og så er det man  agerer
med borderline manerer

Snakken gik på min udtrapningsdepression
og medicin kom til diskussion
Jeg spurgte hende ligeud
for at få et bud
om jeg ville blive fri
for det her pineri
Hun slog det ikke hen
men tilbød medicin igen
Jeg sagde min mening om det
og hvad der så kunne ske
Ellen bremsede mig
inden jeg tog på vej
Men jeg ville ikke diskutere
det med hende mere
for hun var sikker på
det nok skulle gå
Jeg var ikke defekt
imellem os var respekt.

Tårerne pressede på
du måtte ikke gå
Jeg behøvede dig
til at trøste mig
du spurgte forsigtig ind
til tårerne på min kind.
Jeg fik et knus
det var som en rus
Du aede min ryg
jeg følte mig tryg.


En aften hun mig spurgte
uden hun egentlig burde
om jeg havde prøvet deres spa
et bad jeg så kunne ta
Jeg tror hun ville lindre
så min pine blev mindre.

Hun så mig ikke som skør
da hun bankede på min dør
Spaen blev fyldt op
Det var bare helt i top
at få alt den pleje
Humøret kunne dreje
til mere lyse tanker
Ellens hjerte banker
for folk i nød
Hun er fantastisk sød

Et møde med psykiatrien

I dræbte min personlighed
I dræbte mine følelser
I dræbte mit sprudlende væsen
I dræbte mit gode humør
I dræbte min energi
I dræbte funktioner

i HJERNEN
...
I gjorde mig til zombie
bedøvet til ukendelighed
I lod mig lide dagligt
I talte grimt til mig
imens jeg led
I ødelagde min krop

I vidste ikke
hvad i gjorde
og dog så vidste
i noget

sagde det ikke til mig

I tog mit liv fra mig
det levende liv.
det mentale liv
så koldt og ubarmhjertigt
I lod mig leve halvt
I koma og bedøvet

Jeg blev vred og bitter
det fik i frem i mig
men ellers hjalp i ikke
med jeres giftige piller

Hvem tror i egentlig i er?
Hvem gør sådan noget?
Hvem lukker øjnene her?
Hvem er virkelig syg
dyssocial

Det er I

Helte er de
der kæmper
imod jer
der overlever
mødet med jer

I kan gøre meget skade
men i kan ALDRIG
Knække håbet
om at blive rask

ALDRIG!!!

SORG

Pludselig indså jeg
jeg havde mistet dig.
Jeg kunne rigtig mærke
dyb og pinefuld smerte.

Dagene fløj afsted
Jeg var slet ikke med
Lukkede mig inde hjemme
Her kunne jeg mig gemme

Jeg følte mig helt forladt
savnede vildt min elskede skat
Tomrummet åd mig op
Nu var der kun en krop
at varme sig ved
og imens jeg led
kunne jeg bare se på
tiden komme og gå.

Handlingslammet og ked
Sengen var det sikreste sted
Min pc var min ven
når jeg vågnede igen
Angst og paranoid
Fortabt i sorgens tid
og i medicinens dæmoner
som gav mig de mange symptomer

Psykiatrien gjorde mig ked
men de vil aldrig være ved
de ødelagde mig
på livets vej.
De kommer med argumenter
løgne altid venter
når du dem vil konfrontere
for de vil ikke risikere
sandheden kommer frem
De opfatter mig som slem
fordi jeg står ved
den ægte sandhed
Den sorg er endnu værre
og en af de virkelig svære

ET FORSKEL TIL KNUS

På psykiatrisk hospital
jeg er ikke helt normal.
Ville helst bare hjem
Psykiatrien er ond og slem.

Det svære ville være
at returnere til de sære
så hellere blive hjemme.
Det ville være det nemme.

Så jeg spurgte om fri
fra det lukkede vinterhi
Men fik at vide
det ikke var på tide
jeg kørte afsted
for at få fred.

Det ville blive rigtig svært
at få det rigtig lært
med at være herinde
som en sårbar kvinde

Så jeg fik et nej
til at køre min vej
Det gjorde mig ked
så jeg græd derved
Men jeg mødte empati.
En der kunne mig li

En plejer så sød
i min store nød.
Hun spurgte mig blidt
mens jeg følte mig skidt:
"Må jeg tage din hånd"
Der blev knyttet et bånd
lige med det samme.
Hun kunne virkelig ramme
mit dybeste indre
og intet mindre.

Hun bøjede sig frem
Jeg var slet ikke slem
Hun gav mig et knus
Jeg følte en rus
bedre end en pille
som min psyke vil drille.

Jeg følte mig set
trods det der var sket
Det er et dejligt minde
om en omsorgsfuld kvinde.
Du var en forskel for mig
da jeg havde brug for dig.

ET HÅB DER BLEV TÆNDT

Jeg mærker det komme
trods lægernes domme
Jeg er ingen diagnose
og har ingen psykose
Jeg bliver syg af medicin
Lægerne er til grin
Hvorfor kan i ikke se
Hvad der er ved at ske?


Hvorfor får jeg ikke lov
til at få opfyldt behov?
I ødelægger liv
som var det tidsfordriv
og så kan man bo alene
Det kan i da ikke mene.
Smidt ud til ingenting
Alting kører i ring
Psykiatrien ansvar skal tage
Så jeg igen får gode dage.

Skal håbet forblive tændt
Så vil jeg vente spændt
på den hjælp som jeg vil få
for jeg håber i kan forstå
i ødelægger liv
Smadrer fremtidsperspektiv.

TABT LIV

      17 år og på coke
      Det er ikke nogen joke.
      Der fik jeg min karriere
      i psykiatrien desværre.


     De sagde piller var lykken
     men jeg fik et liv i skyggen
     af alt det normale
     og sammen med de "gale"

     

     Jeg ville dog livet
      var slet ikke pivet
      Jeg kæmpede mig tilbage
      til glade dage.


     Jeg fik et par gode år
     Helet var de psykiske sår
     Men så blev jeg trist
     og ligesom sidst
     jeg gik til min læge.
     Han dræbte det skægge
     Han slukkede min glød
     Jeg ønskede mig død
     Han piller mig gav
     Hjernen blev brændt af
     Hvem har ansvar for det?
     Hvordan kunne det ske?


     Der er ingen der forstår
     min smerte i de år.
     Lægerne lukker deres øjne
     Alle tror på de mange løgne
     Industrien finder på
     Medicinen vil bestå
     til psykiatriens forfald
     Vi får lukket det bal.