fredag den 31. december 2010

Pigen med masken

 Jeg tager maske på
 så det hele vil gå
 ude i verden
 hvor jeg skjuler smerten.

 Du skal spille livets spil
 så vi ved du er til
 smil til verden
 i din færden.

 Jeg gemmer mig i mængden
 men det går ikke i længden
 Kan i ikke se den er gal
 men masken gør mig normal

 Nu vil jeg hjem
 i min seng
 Jeg kan ikke mer
 men det er der ingen der ser

 I forstår mig ikke
 sender undrende blikke
 Den voksne pige i ser
 smiler og ler

 Men dybest inde
 Der vil du finde
 en lille pige
 der bare kan skrige
 efter omsorg hun ikke fik
 forældre der gik
 og lod mig være
 da jeg behøvede mine kære.

mandag den 27. december 2010

Had og kærlighed

 Jeg svinger frem og tilbage
mellem had og kærlighed
jeg vil gerne andre behage
men bliver ofte så vred

Når jeg føler had mod dig
så går jeg min vej
eller eksploderer med det samme
så du ikke mig kan ramme

Jeg forstår ikke den splittede del
jeg ville ønske jeg var hel
Af og til tænker jeg normalt
og intet går galt
Men dagen efter er den gal igen
og jeg hader min bedste ven

Hvordan kan jeg lære
at elske mine kære
ubetinget uden had
når jeg ikke er så glad

Jeg håber mine kære
vil lade mig være
til jeg er stabil igen
for du er stadig min ven

Jeg ønsker bare
at du kan klare
at være i mit liv
og ikke kun for tidsfordriv.

Min mor

Min elskede mor
som holder mig i snor
med lunken kærlighed
der for evigt varer ved.

Du er selvglad
Jeg føler selvhad
Du gør det bedste du kan
med en dominerende mand

Når noget gør ondt i livet
så er du alt for pivet
Du græder nemt
og jeg bliver klemt
Du rummer ikke mig
men jeg rummer dig.

Du kontrollerer alt
og intet må gå galt
i dit ordenstyranni
for det kan du li.

Lyt dog til mig
jeg elsker dig
Du forstår mig ej
så jeg går min vej.

Jeg tog væk fra der hvor kærligheden bor
for der var kun kulde og tomme ord.

tirsdag den 14. december 2010

Ventetid

Ventetid og uvished
Får mig til at gå ned
Hvad skal der ske med mig?
Gid det var en leg.

Jeg frygter kampen når den skal stå
Hvordan mon det hele vil gå?

Kommunen vil ikke forstå
Jeg håber de rammes må
af min smerte så stor
kan ikke beskrives med ord

Men i får smæk af mig
for at være så fej
Jeg kræver retfærdighed
og derpå sjælefred
Så grimt behandler man ingen i velfærdsland
slet ikke den lille mand.

Har i ingen samvittighed?
jeg håber i selv går ned.

Fars pige

 From som et lam
og rigtig tam
Så alle kan sige
du er fars pige.

 Men pludselig en dag
var det en anden sag
Jeg var vred
Du lod dig rive med.

Du bankede mig
jeg hylede og skreg
Mor sagde stop
du tæskede på min krop

Så fik du nok
af at gå amok
Jeg sad tilbage
med gråd og klage

Kan jeg nu sige
jeg er fars pige?
svaret er nej
Du svigtede mig.

Jeg prøver at glemme
hvad der skete derhjemme
Hvorfor min far?
Han er jo så rar.

søndag den 12. december 2010

Lys og mørke!04-04-2006 15:25:41
 


Lys og mørke!04-04-2006 15:25:41

Lyset kommer
nu er det sommer
solen skinner
solbrændte kinder
folk er glade
vil til søen og bade
nætterne lyse og lange
ingen vil fryse men folk er bange
for mørket vil komme
når sommer er omme


Folkevise!04-04-2006 15:35:15

Var jeg en lærke grå
med to små vinger på
fandt jeg Dig vel.
Nu må jeg blive her,
langt fra min hjertenskær,
længes ihjel.


Men i det fjerne Land
finde min Drøm dig kan
stedse hver nat.
Straks dog ved morgengry
er jeg forladt på ny,
ene, forladt.

Mangen en lønlig stund
kysser min sjæl din mund,
kysser dig blidt.
Hele min kærlighed,
Alt, jeg af elskov ved,
Alt er kun dit.

Skrevet af Thor Lange i 1894

Jeg elsker lidt gamle og romantiske digte.Hvad mener i andre om digtet?
Til min elskede.26-04-2006 23:16:31
En lille vind strejfer din kind,
en tanke sendt fra mig til dig.
Den hvisker ting,
du aer min kind.
Så kærlig og øm.
Jeg tror det er en drøm,
jeg endelig har fundet
og mit hjerte vundet.
Men nogle gange
så blir jeg bange.
Bange for at miste
bliver til det sidste.


BEGYNDELSEN TIL ENDEN25-08-2010 09:09:26

Vågner en morgen
Solens stråler oplyser rummet
Rummet er uendeligt
som stjernerne på himlen er utallige
En stjerne for hvert liv.
Tænk,hvis der var så mange
mennesker.........
Som stjernerne deroppe
og hernede........
går vi rundt
leger stjerner,tror vi er det,
vil være det.........
indtil natten kommer...........mørket........døden
vi ender i himlen/på himlen
som en stjerne
Af jorden er vi kommet
til en ny stjerne fødes.
Nyt liv!

Sygdommens ansigt25-08-2010 09:12:33



Sygdommens ansigt






Tankerne smadrer rundt
kan ikke udholde det
krymper sammen i græsset
Meget forpint,mistet kontrol

Intet sker, at vente
håbe på lyset
hvorfor dette, hvorfor lide
djævelen har taget over

Mange vil hjælpe, ingen kan
ændre det
er alene med dette
uhyre af en ond drøm

Pludselig en dag, letter mørket
alt forandres
løsningen findes, den rette
lever igen, er et menneske

Glæden sprudler, energien ta´r over
solen skinner.
Helvedet er fortid
Fremtiden venter

Men altid denne angst
forsvinder ikke
lærer at leve,fra dag til dag
med det, i perioder
vil helst være fri!

Til min Kæreste25-08-2010 09:16:33
Til min kæreste.




Har jeg nogensinde kysset dig blidt og aet din kind og lukket min kærlighed ind.
Fællet en tåre over dig så smuk mens jeg drog et længsels suk.
Forsikret dig min kærlighed når du var glad og ked.
Aldrig væk men altid nær for jeg er jo lige her.
Lovet dig min kærlighed der altid varer ved.


Håbet for min kæreste

25-08-2010 09:19:27


Du er en rose skrøbelig og sart
men vinder mit hjerte i en fart
tiden er nu kommet til
at du må vinke farvel
til den angst der plager dig
og følger dig på vej.

Du skal selv sige til
hvis du hjælpes vil.
Jeg ved du bange er
men jeg er jo lige her.
Sammen kan vi klare alt
når blot du får fortalt
i handling og i ord
at jeg jo stadig bor
i dit bankende hjerte
uden al den smerte.

At livet det er livet værd
På trods af tvivl og stort besvær
på trods at det der smerter.
At kærligheden er og blir
og hvad end hele verden si´r
så har den vore hjerter.



Kærlighedens sprog

25-08-2010 09:23:34


Mørket sænker sig over mit hjem
døren den står på klem
Sidder alene og tænker på dig
mon du også tænker på mig?
Elsker du stadig min ven?
eller er kærligheden gemt hen?


Tænker på det job du fik
og glæden i dit blik.
Du er bare så sej
godt lykken smilede til dig.


Jeg ved du har forsømt mig lidt
men tænker ikke over det tit.
Du har meget at lære
om dine kære.
For der findes et kærlighedssprog
som ikke kan læres fra en bog.
Det vil du lære på din vej
gennem livet med mig.


Kender dig nu meget godt
En dejlig fyr der er så flot.
Dine øjne de kan tænde
en ild i min krop.
og forevigt vil den brænde
kan ikke holde op.


Jeg vil give dig min kærlighed
håbe på den varer ved.
Luk op luk op
giv mig din krop.
og lad mig trænge ind
i dit smukke sind.


Fortæl mig hvad der plager dig.
Skjul ingenting for mig.
Du er en lukket bog
men ufattelig klog.
Du kan godt være ærlig
for du er noget ganske særlig.


Når jeg tænker på mit liv med dig
det sidste 1½ år
så fortryder jeg ikke min vej
og nu den vej det går.
For jeg er sikker på
at med lidt møje og besvær
vil vi det hele nå
og vores mål hver især.

Kys og kram fra Bente

Elsker dig.


Tomhedens pine

25-08-2010 09:37:00


En følelse af tomhed splitter mig helt.
En station mellem levende og død gør mig virkelig delt.
Jeg burde være glad og lykkelig i mit sind,men alligevel triller tårerne ned af min kind.
Jeg tænker ikke på fremtiden.Den gør mig så trist.
Fremtiden er uvis,ja det er ganske vist.
Mørke tanker hober sig op.De vil slet ikke forlade min krop.
Alt dette udgør en tomhed som gør mig så ked.
Jeg håber ikke at det hele livet vil vare sådan ved.


Om at leve25-08-2010 09:50:06


At sidde fast i sig selv er en pine.
Men at slå sig selv ihjel får mig ikke igen til at grine.

At komme ud fra skallen er en rigtig sej kamp
med gråd og kalden kan man ikke på det få ram.

Der er så meget at nyde
Men så skal man jo også yde.
Magter man ikke det,kan man ikke på livet se.

Der stilles så store krav idag.
Men ingen spørger om man er glad.
Det er hver mands egen sag at sige ja til uddannelse og derefter hvad?

At se fremad og at være positiv kan være frygtelig svært.
Hvad vil man med sit liv og kan man få det lært?

Når man ikke har lyst til noget mere,
Kan det være svært at se fremad.
Vi er sat her for at lære
ikke for at være trist og fyldt med selvhad.


At komme videre25-08-2010 10:08:52


At komme videre er som at bestige et bjerg.
Man kan føle sig tom eller lille som en dværg.

Det er ikke så ligetil at komme opad og afsted
Hvad er det man vil og hvad vil man have med?

Man vil opad og fremad men i god behold.
Hellere harmonisk og glad end følelsesmæssig kold.

Man vil ikke fremad på denne jord og opad bjerget for enhver pris.
Ikke når den føles så faretruende stor og vil fryse dig som en is.

Men i sidste ende er det ens egen smøre at komme videre og nå toppen.
Det er det eneste man kan gøre for at give balancen tilbage mellem sjælen og kroppen.

At nå toppen og komme videre derved vil da være at vinde.
Du vil ikke længere være ked og sorgen og smerten vil da kun være et lille minde.


At overleve sig selv.25-08-2010 10:17:30


Hvordan overlever man sig selv
når depressionen vil slå dig ihjel.
Ingen ønsker jo at være død.
Kun et menneske i største nød.

Man skal acceptere den man er
for man kan ikke blive en anden.
Men når man nu hader det DER!!!
som et værk af fanden.

Man må ALDRIG dvæle deri.
Det er bare selvpineri og giver ikke livet mere værdi.
Det er ikke sig selv man ikke kan li.

Hvordan skal man så få det slået ned
og undgå at være ked.
ved at få øjnene op for sig selv
og det kan man med lidt held.

Man skal kæmpe for alt det man har kært.
Dø om så det gælder.
Da er livet ej så svært.
Døden ikke heller.


Til min barndomsveninde25-08-2010 10:27:28


Til min barndomsveninde
her har du et minde
fra mig til dig
du hjalp mig på vej.

Min veninde, den BEDSTE, da sindet var sygt
mit hovede var ørt
tænkte "løbet er kørt"
Da styrede du bilen og lindrede min frygt.

Da vanvid mig trued.For eksamen jeg grued.
Uden troen på sig selv,til pensum farvel.
Da opmuntrede du mig med smil og ord
Trods egne eksamner, din støtte var stor!!!

Du dulmede min angst og sikke en fangst!
Karaktererne blev mine....
Men aldrig at forglemme da du sad herhjemme.
DE tal er OGSÅ dine.
For uden dig ingen sejr til mig.

Så lykke på rejsen og alt mulig held
Men vigtigst af alt pas godt på dig selv.
Vær åben og ærlig for du er noget ganske særlig
hvis lige aldrig kan findes og derfor vil jeg altid mindes........
Da du hjalp mig til det GRØNNE bord.
Den BEDSTE veninde på jord.

Oplysning fra forfatteren:

Følgende digt var ét jeg skrev til min veninde før hun rejste til England som Au pair og forinden havde hjulpet mig igennem to eksamner selvom jeg var deprimeret.


Depression25-08-2010 10:34:56


Skal mine følelser ej mere strømme
under broen der leder til fremtidens drømme?
Skal jeg ej mere føle kærlighedes sus
der fortæller jeg er en andens rus.

Skal jeg føle alting er dødt
Skulle jeg aldrig verden have mødt.
Når jeg ikke kan mærke mig selv
vil jeg hellere slås ihjel.


Hver dag ved siden af livet.
Ingen siger at jeg er pivet.
Det kan man ikke være.
For denne tilstand er desværre
altid tilstede og noget du må lære at leve med
et sted.

Der er mange kloge folk
der hævder de er sindets tolk
Men ingen ved så meget og dog så lidt
for inten man har prøvet
kan man kalde sit
og den viden de har den fejler tit.


Forfald

Langsomt svinder jeg ind
til ingenting.

Følelserne mangler eller mærker sære
Gemmer mig for mine kære.

Andre gange græder jeg længe og uden stop
Følelserne hober sig op i min krop.

Tankerne er træge
og ingen energi
Ikke engang en læge
giver livet værdi.

Ingen glæde ved aktivitet
Ligeglad med hvad der er sket.

Meningsløs snak rundt omkring
kan man virkelig gå op i så banale ting?

Jeg søger det ægte som folk vil fornægte
Skræller overfladen af og ser det der ligger bag.

Er jeg sær eller genial?
Gid jeg var normal.

Ingen forstår min verden
og min sære færden.

Hvad nytter det alligevel
Når jeg synker ind i mig selv

Sygdommen slår mig ihjel.

Borderline

 Går ved grænsen mellem syg og normal.

Er jeg mon rask eller gal?

Hører ingensted hjemme

Hvor kan jeg mig gemme?

Idag er jeg glad
Imorgen er jeg ked
og der er intet sted
Jeg passer ind med mit sære sind.

Tåger rundt uden mål og med
Aldrig et øjebliks fred.

Er fanget i borderline et sted.

Er der nogen der vil med?

Tomhedens pris

 Tomhed når jeg ikke er vred eller ked.
Tomhed når snakken hører op og jeg skal hvile min krop.

Aktiver dig selv
Tomheden slår ihjel.

Pjat med den tomhed
Hvad gør den?
Det skal jeg sige dig min ven:

Den giver plads til tanker så sorte
Gemt lidt væk men aldrig borte

Ny aktivitet skal findes på
Ellers går man helt i stå
I tomhedens tankespind
Der piner hele mit sind.

Du og Jeg.

 Jeg savner dig der
giver kærlighed
der varer ved.

Men der er regler for
samvær med mig
Det er ikke nogen leg.

Kom ikke for nær
på mig du har kær.
Et forhold for tæt
gør mig hurtig mæt.

Idag kan jeg rumme dig
Imorgen kan jeg kun overskue mig.
Men hvis du går din vej
Er der ingen kærlighed til mig.

Jeg vil helst du kan forstå
omklamring ikke kan gå
Det går galt
jeg føler mig kvalt

Så jeg vil lære dig
om samvær med mig
Inden du går din vej.

Vredens ansigt

Træd varsomt idag.
Jeg bærer nag.
Igår sårede du mig.
Nu er jeg gal på dig.

Pas på jeg eksploderer
hvis du ikke observerer
hvert træk jeg gør
hvis du tør.

Jeg kan smadre ting og slå
og så vil du bare gå.
Men hvorfor straffer du mig
og går din vej?
Jeg har brug for dig.

Som lille da jeg var vred
gemte jeg følelser et sted
inde i mig selv.
Nu slår de mig ihjel.

Jeg kan ikke rumme dem
men jeg er ikke slem.
Har bare aldrig fået lov
til at være både glad og grov.