søndag den 12. december 2010

Forfald

Langsomt svinder jeg ind
til ingenting.

Følelserne mangler eller mærker sære
Gemmer mig for mine kære.

Andre gange græder jeg længe og uden stop
Følelserne hober sig op i min krop.

Tankerne er træge
og ingen energi
Ikke engang en læge
giver livet værdi.

Ingen glæde ved aktivitet
Ligeglad med hvad der er sket.

Meningsløs snak rundt omkring
kan man virkelig gå op i så banale ting?

Jeg søger det ægte som folk vil fornægte
Skræller overfladen af og ser det der ligger bag.

Er jeg sær eller genial?
Gid jeg var normal.

Ingen forstår min verden
og min sære færden.

Hvad nytter det alligevel
Når jeg synker ind i mig selv

Sygdommen slår mig ihjel.

1 kommentar: