Modsatrettede følelser

 Ambivalens
har jeg imens
jeg besøger de gamle
det hele kan ramle
for mor er sur
og far står for tur.
Det er ikke sundt
hun styrer ham rundt.
Alt kan gå galt
jeg føler mig kvalt.
Jeg hører og ser
alt det der sker.
Ingen spørger om jeg vil
være med i deres syge spil.

Jeg bliver så ked
fordi jeg ved
at det syge spil
jeg er vidne til
opvoksede jeg med
på dette sted.
Det er svært at forstå
at det sådan kunne gå.

Idag kan jeg så lide
det er sandelig på tide
jeg bryder fri af det bånd
og deres kolde hånd
der omklamrer mig
på helbredelsens vej.


Det er slet ikke nemt
og faktisk rigtig slemt
Jeg elsker også dem
og længes hjem
for blodets bånd
er deres klamme hånd
der stopper mig
på helbredelsens vej.

Udenfor

Når jeg er social
tænker jeg som en gal
over hvad jeg skal sige
og hvilken pige
de skal møde
den tavse eller søde?
der elsker overflade snak
og falder i hak
med så ligegyldig sladder
men jeg HADER deres pladder.

Særlige emner vil jeg tale om
og ikke snak der er tom
for mening og indhold
men jeg er ik kold
bare en følsom pige
der har meget at sige
om alt det jeg ved
og det gør mig så ked
når jeg sidder blandt andre
og jeg ensom må vandre
gennem livet med min viden
og at jeg spilder tiden
med at sidde der
for jeg føler mig sær.

Det er så hårdt
at komme til kort
når man snakker med dem.
Jeg vil hellere hjem.
Jeg forsøger alligevel
måske jeg med lidt held
kan lære deres snak
men jeg finder den gak
for hvordan kan man synes om
en snak så tom?

For dem har det værdi
men de kan ikke li
når jeg folder mig ud
og giver et bud
på det jeg kan.
Det er forbudt
og straks har jeg fortrudt
jeg besøgte det sociale land.

Men jeg skal spille livets skuespil
så folk ved jeg er til
men jeg tror aldrig jeg kan lære
i det sociale at være
for jeg passer ikke ind
med mit følsomme sind.

Jeg prøver hele tiden,
lytter til deres viden
og tilpasser mig
deres snak på min vej.

Det er slet ikke nemt.
Det er faktisk rigtig slemt
så når jeg kører hjem i min bil
forsvinder mit glade smil
og gode humør
for jeg er jo skør
lærer aldrig det de kan
så jeg flygter til mit eget land.

Elsk MIG forevigt

Hvor finder man den ægte kærlighed

der forevigt varer ved?
Jeg holder ik til flere brud
nu må jeg sende bud
efter ham der elsker MIG
jeg lover at elske dig.

Kærlighed giver ingen garanti
det kan jeg ikke li.
Det piner mig at vide
at hvis du ik kan lide
alle mine fejl
så bliver du stejl
og kræver ting af mig
jeg ik kan love dig.

Det nytter ikke spor
du lover i handling og i ord
at blive ved min side
for jeg kan ikke lide
du så vil ofre dig
for mig

Jeg er ikke rask som dig
men på min lange vej
i kærlighedens land
fandt jeg flere gange en mand
der lovede at elske mig
men bare var alt for fej
til at sige stop
når alt ik var i top.

Jeg er et såret barn
der kom i mændenes garn
søgte trøst deri
viste dem alt  de kunne li
resten kunne de senere møde
så begyndte det at gløde
og der gik ild i bålet
og brud var uundgåeligt

De kunne ik leve med

at se mig ked et sted.

 Kærlighed forsvinder¨

men ikke gode minder

Kærlighed der binder
håber jeg stadig jeg finder.

Piller der piner på helbredelsens vej.

Hvis din psyke vil dig drille

så får man da en pille
det gjorde også jeg
men hvad blev der af mig?

Det reddede mig fra syge tanker

om selvmord som udvej af mine skavanker.

Godt de reddede mig da
ellers ser jeg ik det gode de ka.

For stor en dosis gør mig sløv og træg

giver ik plads til meget skæg.
En enkelt tåre kan klemmes ud
ellers er der kun vredesudbrud

"Vi må hellere trappe dig ned

så du kan mærke følelser et sted”
Min læge ser ingen reaktion
 jeg nedtrapper atter min portion.

Tårerne kommer nu meget nemt
det er virkelig meget slemt,
at mærke smerte så stor,
kan ik beskrives med ord,
har lyst til at skrige det ud,
så hjælp mig dog min gud!

 Jeg kan ik få luft

og kun med min fornuft
ved jeg at det ender
inden en læge mig sender
på psyk til ingenting,
så kører det bare i ring.

Det trykker i mit bryst

er faktisk en dejlig trøst
for nu mærker jeg min krop
mørke tanker kan hobe sig op
og nu kan de komme ud
gråd og kropslig udbrud
heler mig op
det er  helt i top.


Men husk stadig på
at jeg stadig kan gå
med følelser der er trægge
og tanker mindre skægge.

Og når jeg er blandt andre

mærkes det ensomt at vandre
for jeg mangler at føle liv
ikke bare at jeg er stiv
som en robot i en verden
hvor jeg ik ænser min  færden.

 

Der er meget mer

som også sker
der virkelig driller
ved de fandens piller.
Bivirkninger mange
gør mig bange.
Min mave er træg
det er ik for skæg
jeg bliver tør i munden
og tom blir pengepungen
når det hænder
jeg får huller i mine tænder.
Piller laver rav i hormoner
så pms symptomer
bliver mine dæmoner.

Så jeg nægter at en pille

skal mig drille
resten af livet.
Det er ganske givet!

Det gør piller ved mig

et helved på helbredelsens vej.

Så red dig selv
psykiatrien slår ihjel
du får hjerneskade
de er ligeglade
De lyver for dig
om dine symptomer
for det er DINE dæmoner
til dem har vi en diagnose
og medicin til din psykose

Men det er det største bedrag
medicinen gør dig til et vrag
Du må ikke bære nag men du skal tro
du er mere end en sag og vi "helbreder" jo
sandheden skal frem
selvom den er slem
den er videnskabelig dokumenteret
budskabet hermed leveret

Psykiatrien skaber patienter
nu om stunder
kroniske lidelser venter
og livslange kunder.
 

Til Else

I mit bankende hjerte

bor så meget smerte.
Der var intet at gøre
ingen kunne min smerte røre.

En dag jeg ik kunne mere

sorte tanker blev flere og flere.
Så hjælp mig dog!
Hvor får jeg lov
at smide masken min
uden at blive til grin?

Så mødte jeg Else i terapi
hun mødte mig med sympati,
trængte ind i det forpinte sind
og gav mig knus på kind.

Hun møder min smerte med forstand,

og lærer mig det jeg ikke kan,
at håndtere det der er svært,
der er meget at få lært.

At turde åbne sig
for dig
er utrolig stort,
er glad for jeg fik det gjort.
Var bange for at elske dig
for svigt på livets vej
var hvad der mødte mig.

Så alle parader var oppe

kunne ikke stoppe
med min mistænkelighed,
for kærlighed,
varer jo ikke ved.

Men du så min gråd og vrede

og var tilstede
da det stod på
uden at gå.

Jeg stoler nu på dig

for du elsker mig.
Jeg håber den samhørighed
til dig vil vare ved.