Udenfor

Når jeg er social
tænker jeg som en gal
over hvad jeg skal sige
og hvilken pige
de skal møde
den tavse eller søde?
der elsker overflade snak
og falder i hak
med så ligegyldig sladder
men jeg HADER deres pladder.

Særlige emner vil jeg tale om
og ikke snak der er tom
for mening og indhold
men jeg er ik kold
bare en følsom pige
der har meget at sige
om alt det jeg ved
og det gør mig så ked
når jeg sidder blandt andre
og jeg ensom må vandre
gennem livet med min viden
og at jeg spilder tiden
med at sidde der
for jeg føler mig sær.

Det er så hårdt
at komme til kort
når man snakker med dem.
Jeg vil hellere hjem.
Jeg forsøger alligevel
måske jeg med lidt held
kan lære deres snak
men jeg finder den gak
for hvordan kan man synes om
en snak så tom?

For dem har det værdi
men de kan ikke li
når jeg folder mig ud
og giver et bud
på det jeg kan.
Det er forbudt
og straks har jeg fortrudt
jeg besøgte det sociale land.

Men jeg skal spille livets skuespil
så folk ved jeg er til
men jeg tror aldrig jeg kan lære
i det sociale at være
for jeg passer ikke ind
med mit følsomme sind.

Jeg prøver hele tiden,
lytter til deres viden
og tilpasser mig
deres snak på min vej.

Det er slet ikke nemt.
Det er faktisk rigtig slemt
så når jeg kører hjem i min bil
forsvinder mit glade smil
og gode humør
for jeg er jo skør
lærer aldrig det de kan
så jeg flygter til mit eget land.