TANKER OM PSYKIATRIEN

Jeg hader psykiatrien
kan ikke finde melodien
inde i mig selv
forsøger alligevel
fejl opstår
tiden går
læger alle sår.

Jeg kommer hos jer igen og igen
psykiatrien er min eneste "ven"
der giver mig rammer
som min helse fremmer.
Fra en ustruktureret hjerne
i kan symptomer fjerne.
Jeg HAR selvmordstanker
og mit hjerte banker
for at komme i bur
og få noget struktur.

Grimme tanker dæmpes ned
når jeg er i sikkerhed
og jeg får lidt fred.
Ved at være låst inde
kan det hele forsvinde
som tynger mig
og er sten på min vej
Tryghed er min lykkepille
vil ikke min psyke drille
Det ved i alle godt
hvor er det egentlig flot
i endelig kan se
hvad der kan ske
når man bare fylder på
piller vil aldrig kunne gå

Jeg er meget ambivalent
i kunne ikke være bekendt
at ødelægge så mange år
jeg ved ikke helt hvornår
jeg er ovenpå igen
psykiatrien er min "ven"
til andet er leveret
et bosted etableret.

Jeg tør dog gerne sige
jeg er aspergerpige.
Jeres nye diagnose
passer som fod i hose
så jeg forsøger gerne
min bitterhed at fjerne
En del af problemet
er min mistro til systemet.

HÅBET

Aldrig mere lide
det er sandelig på tide
disse symptomer
som helvedets dæmoner
forsvinder meget mere
jeg kan ikke agere
i en autistisk verden
og mærke smerten
når jeg føler mig død
i sommerens glød

Deprimeret dagen lang
et lys en enkelt gang
men ellers kun forstenet stemning
og en masse hæmning
funktionsniveau på nul
rammer det sorte hul
Endeløs kæmper jeg
for mig.

Jeg føler mig fuld
går snart omkuld
min hjerne koger
jeg går rundt i tåger
En neurologisk skade
giver meget ballade
i hjernens funktion
men den største kujon
er psykiatrien
og "terapien"
disse piller
der driller
og ødelægger
og kunder de trækker
til derout
snart er det slut.