tirsdag den 21. april 2020

Tale til min fars begravelse d.30/7-2016


                                                        KÆRE FAR

Nu er du i himlen højt i det fjerne
men for mig vil du altid være en stjerne.
Du elskede mig lige til det sidste
jeg bad om jeg aldrig skulle dig miste.

Du viste mig omsorg i din sidste stund
selvom smilet forlængst var væk fra din mund.
Du svarede på spørgsmål jeg stillede dig
og du spiste den mad du fik af mig.

Fra diskotek og halbal du hentede mig hjem
Vi havde vores ture når jeg var en smule slem
men det blev altid hurtigt gemt hen
efter du fik advaret om kærlighed og mænd.

Du var ikke vild med min høje musik
men mere når vi på loppemarked gik.
Når jeg sov hos en veninde
lå det dig altid på sinde
at hente mig på vejen hjem
når jeg blev træt af at cykle
og hvis regnen blev slem.

Jeg husker når du mente jeg lå for længe i sengen
og når vi gik i marken og nede i engen.
Jeg husker når vi i traktoren kørte
og dengang du mit hjerte rørte
da jeg sagde at jeg elskede dig
og du svarede det samme tilbage til mig.

Jeg husker at du lærte mig at spare op
så jeg fik råd til et hus der var helt i top.
Jeg nød at se fjernsyn sammen med dig
og at høre de historier du fortalte mig.
Jeg serverede kaffe
og du hjalp mig med stil.
Bagefter tog vi et velfortjent hvil.

Du nød at gå i din vante gænge
imens jeg brugte for mange penge
ved at tale for længe i din telefon
vi var ikke så enig i den situation.
Du spurgte til prisen ved mit nye tøj.
Jeg husker du trøstede mig når jeg var sløj.
Sådan viste du din kærlighed
som hele livet varede ved.

Jeg besøgte dig i Holstebro
alene på sygehuset bare os to.
Jeg elskede hele livet vores tosomhed
og jeg blev så trist når jeg vidste du led.
Sådan viste jeg min kærlighed
som hele livet varede ved.

Jeg ved at du vil sige til mig fra himlen
at du har det godt der i stjernevrimlen.
Jeg ved at du vil sige at du elsker mig
og at jeg skal nyde mit liv uden dig
men mit liv bliver aldrig det samme som før
jeg håber jeg ser dig den dag jeg dør.

Tale til min mors begravelse d.21/7-2017


                                                            KÆRE MOR

Nu lyser du på himlen
som den smukkeste stjerne
men mindet om dig
kan ingen fjerne.
Jeg elsker dig min mor
så derfor her de sidste ord.

Som lille på min seng
du satte dig
når du skulle putte mig.
Fra radiatoren tog du dynen ind
roen bredte sig i mit sind.
Du svøbte den om min krop
varmen fra den var helt i top.
Vi bad fadervor sammen stille i kor
en godnatsang jeg også fik med mor.

Du var ikke så vild med dyr
så sikke en ballade og postyr
da jeg kom med mit dværghamster hjem
jeg lukkede den ud og var rigtig slem.
Du troede det var en mus
der var inde i dit hus.
Senere du forbarmede dig
og jeg fik en kat der var løbet sin vej.
Far var uenig men du forsvarede mig
det blev min bedste ven takket være dig.

Jeg husker når vi tog ud at bade
og ferier vi var på hvor alle var glade.
Jeg husker din kaffe og hjemmebagte kage
og aftensmad var der altid tilbage
selvom jeg VILLE se fjernsyn for dig
far sagde nej men du holdt med mig.

Jeg blev født med nogle handicap
din omsorg for mig du ikke slap
da jeg skulle opereres som ganske lille
så ingen i skolen ville mig drille.
Til gengæld skulle jeg være stille
når du skulle have middagslur
for ellers blev du ret så sur.
Jeg holdt øje med tiden på dit køkkenur.

Du forkælede mine kærester og veninder
og jeg har rigtig mange forskellige minder
om livet på gården på godt og ondt
men jeg tror det har været rigtig sundt
med højt til himlen og den friske luft
en barndom på landet er sund fornuft.

Tak for at du gav mig livet
tak for alt hvad du har givet.
Jeg ved at jeg altid vil savne dig
jeg ved at du igen skal møde mig
forhåbentlig først om mange år
det er den vej som livet går.

ET ANDET BEHOV



                                              ET ANDET BEHOV

Du slog op med mig
det var ikke for sjov.
Du støttede mig i alt
og jeg gav dig lov.
Hvis vi havde en konflikt
skred du fra DIN pligt.
Du var dårlig til at kommunikere
det var svært at acceptere.
Det havde du aldrig lært
og det gjorde forholdet svært.
Var du også bange for mig
når jeg tog lidt på vej
så du intet turde sige
til din elskede pige?

Jeg føler jeg ikke kendte dig.
Hvorfor manglede du tillid til mig?
Hvorfor efterlod du mig uden svar?
du er og bliver en kæmpe nar.
Du slog op på nettet
så dejlig bekvemt.
At undvære dig
bliver aldrig nemt.
Jeg ønskede at du havde givet mig lov
til at høre om dine andre behov.

Du gav mig et dejligt løfte
men havde behov du undlod at drøfte.
Jeg forstår godt du gav op
for mit humør var aldrig i top.
Du var drænet for energi
og gjorde forholdet forbi
fravalgt ud i det blå.
Jeg kunne bare ikke forstå
du så brugte tid på venner og bekendte
forvirrende signaler du hermed sendte.
Du havde masser af energi
til andre ting du kunne li.
Sådan opfører sig kun et svin
der gør sin elskede til grin
for du gav mig aldrig lov
til at høre om dine behov.

Du var min kæreste og bedste ven
du var der jeg altid vendte hen
når jeg trængte til ro og fred
og forståelse et sted.
Jeg delte ALT med dig
og du skjulte ting for mig.
Vi tog på ferie sammen
alt var fryd og gammen.
Du var den familie
jeg manglede i mit liv.
Jeg brugte dig ikke som tidsfordriv.
Jeg ELSKEDE mit liv med dig.
Hvorfor delte du ikke behov med mig?

Nu er du ikke mere min
nu er jeg fri for at være til grin.
Jeg var sammen med en kujon
der slog op på telefon
en umoden form for kommunikation.
Hvorfor gav du mig ALDRIG lov
til at høre om dine andre behov?

JEG ER OKAY!

                                                  

                                                    Jeg er okay!


Det væsentlige er usynligt for øjet!
Det er det også ved mig.
Nogle dage indhenter fortiden mig.
Mit overvældede og nedbrudte sind kører sit eget løb.
Forsøger at bilde mig alt muligt ind.
"Alle mennesker er dumme"
"Jeg er aldrig god nok"
"Jeg kan ikke stole på nogen"
"Der er ingen der kan hjælpe mig"
Jeg bruger meget energi på at vende disse tanker dagen lang.
Traumer kan andre ikke se.
Jeg bærer med smil min byrde
som en hemmelighed for mig selv.
Jeg skal bare igennem dagen.Overleve.
Imorgen motiverer mig til at holde ud.
Imorgen bliver bedre.Håber jeg.
Sov Bente.Sov.Alt er glemt imens.

Jeg føler mig SÅ ALENE med mit indre helvede.

Næste dag er bedre.
Jeg nyder mere nuet og ligger planer for fremtiden.
Jeg har sovet godt så fortiden kan ikke få magt.
Jeg er så livsglad og mærker min livsenergi 
men det er en livslang kamp.
En kamp imellem glæden og alle traumerne.
Bedst som det hele går godt er der noget der spænder ben.
Det trigger mig så traumerne vender tilbage
og de negative tanker.
Det er en ulige kamp
svær at vinde.

Hvis du spørger mig hvordan det går
vil jeg ikke love for meget,
så skuffer jeg ikke dig
eller mig selv.
Det væsentlige er usynligt for øjet
"Jeg er okay"svarer jeg.