fredag den 12. august 2011

MINE FØLELSER OG TANKER.


 Jeg er træt af de følelser jeg har
og den tomhed der holder mig for nar.
Tankerne der plager mig
sætter hindringer på min vej.
De er alt for mange
De gør mig bange

Rundt omkring mig er alting dødt
Skal jeg mon køre overfor rødt?
Mennesker i min verden
fornemmer ikke smerten.
Min mur imellem dem og mig
letter min vej

Manglende følelser gør mig fattig og ked.
Mange følelser gør mig opkørt og vred.
Glædesløshed
kører mig helt ned.

Tanker så sorte er aldrig borte
Når der ingen tanker er bliver jeg sær
Synker ind i min verden
hvor jeg slipper for smerten.

Jeg ville ønske jeg kunne lære
i tanker og følelser at være
At klare når det gør ondt.
De siger det er sundt.

Jeg bliver så bange
for følelser og tanker er mange
Humøret svinger op og ned
Jeg vil ikke være med
Gid alting var som før
Stop mareridtet før jeg dør.

Fanget i borderline land

Ensom alene og sammen med andre
I ensomheden skal jeg vandre
Alene hjemme er noget af det slemme
Ofte er der et kæmpe hul indeni
Går ikke min opmærksomhed forbi.

Når følelser og tanker plager mig
har jeg brug for dig
til at fylde hullet ud
og lappe på mit psykiske brud.
Men hvor er du
NU!?


Jeg er helt forladt
som et skib på Kattegat.
Jeg synker mere og mer
men det er der ingen der ser.
Kun natten er min ven
til det bliver lyst igen

Endelig mennesker rundt omkring
jeg mærker desværre ingenting.
Min mur imellem mig og dem
gør ikke omsorg nem.
Jeg føler en dødhed rundt omkring
folk siger en masse ting.
Jeg mærker meget lidt
når de trøster mig blidt.

Alene eller sammen
er ikke fryd og gammen.
Det er så smertefuldt
at være forfulgt.
Ligemeget hvor du går eller står
og til hvilken ven
du går hen.
Slipper jeg aldrig fri
af det her pineri.

Så den omsorg jeg længes imod
slår ikke i mig rod
Den når ikke ind til mig på dens vej.

Måske jeg heldig kan være
at mærke det nære.
Kærlighedens ophold varer kort
forsvinder igen bort
Mit bundløse hul indeni
kan ingen ri
Så jeg bliver fyldt op
med kærlighed i sind og krop.

VREDE OG SORG - ACCEPT ELLER KAMP

Jeg har så meget vrede indeni
imod kommunen og dem jeg kan li.
Mine forældre især
kan slet ikke la vær.
Jeg ved det er pga dem
min lidelse er så slem.
Forsøger tilgivelse alligevel
jeg lær det med lidt held.
De vidste ikke bedre og gjorde det bedste
men skal jeg så sørge eller feste?


Sorgen over at være syg er stor
kan ikke siges med ord.
Spildt liv og talent
Kan de virkelig være det bekendt?
Drømme for fremtiden er gemt hen.
Tag en dag ad gangen min ven.


Symptomer fra solen står op
til natten kalder på min krop.
Medicin fjerner ingenting
Tankerne kører i ring og tager nogle spring.
Terapien tager tid
og er et kæmpe slid.
Tålmodighed er det svære
og noget jeg skal lære.

Accepterer jeg engang
min lidelse med tvang
får jeg fred indeni
og mod dem jeg kan li.
Roen den vinder
Tilbage er dårlige minder
og glæden forsvinder.

Men kæmper jeg imod
fordi jeg er god.
Opnår jeg det jeg vil.
Det er derfor jeg er til.
Jeg nøjes ikke med
men ved mit mål får jeg fred
og holder med at være ked og vred.