Jeg har så meget vrede indeni
imod kommunen og dem jeg kan li.
Mine forældre især
kan slet ikke la vær.
Jeg ved det er pga dem
min lidelse er så slem.
Forsøger tilgivelse alligevel
jeg lær det med lidt held.
De vidste ikke bedre og gjorde det bedste
men skal jeg så sørge eller feste?
Sorgen over at være syg er stor
kan ikke siges med ord.
Spildt liv og talent
Kan de virkelig være det bekendt?
Drømme for fremtiden er gemt hen.
Tag en dag ad gangen min ven.
Symptomer fra solen står op
til natten kalder på min krop.
Medicin fjerner ingenting
Tankerne kører i ring og tager nogle spring.
Terapien tager tid
og er et kæmpe slid.
Tålmodighed er det svære
og noget jeg skal lære.
Accepterer jeg engang
min lidelse med tvang
får jeg fred indeni
og mod dem jeg kan li.
Roen den vinder
Tilbage er dårlige minder
og glæden forsvinder.
Men kæmper jeg imod
fordi jeg er god.
Opnår jeg det jeg vil.
Det er derfor jeg er til.
Jeg nøjes ikke med
men ved mit mål får jeg fred
og holder med at være ked og vred.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar