MENNESKER DER GIVER NOGET SÆRLIGT.

Der er mange måder at være noget på

for en person der er gået i stå

man kan være anerkendende

så livet bliver spændende

og personen vil handle

og sit liv forvandle

Man kan være tavs og lytte

så man føler man gør nytte

når den anden læsser af

på en dårlig dag

Man kan være hende der krammer

når opgivelsen rammer

med en kæmpe hammer

Man kan være hende med et kærligt spark

når man flipper ud i en park

men alligevel ikke siger mere

end den anden kan kapere

hun får en til at blive ved

når man opgiver håbet et sted.

Man kan være hende der pjatter

så man bliver glad af den latter

og gensidighed

og bliver revet med

Man kan være hende der er ærlig

og som er respektfuld og kærlig

så den anden ved hvad hun har

uden hun er holdt for nar

Man kan være hende der guider roligt og stille

når man ikke kan vælge som man ville

hvis man var frisk og klar

og stadig er du rar.

Altid med omhu og samvittighed

så den gode relation varer ved

Man kan være hende der modtager knus

når man føler taknemlighedens sus

Måske det er svært at forstå

hvordan det sådan kan gå

at jeg nu kommer grædende der

men tak er meget fattigt her.

Glæden vises kun ved tårer

og livet banker i mine årer.

Kan det virkelig nytte

at have sådan en støtte

i sit hverdagsliv?

Er det tidsfordriv?

Svaret er klart og ærligt:

Du betyder noget ganske særligt

Det betyder noget for hele mit liv

at have Jeanettes perspektiv

Et menneske der giver af sig selv

fandtes i Jeanette som mit særlige held

Jeg var ikke bare et man

men for dig en der kan

klare det jeg skal.

Det er dit særlige kald

Du får mig til at være den
der hver dag ser solen igen.

DET VÆRSTE SVIGT

Der er ting jeg aldrig vil forstå

som forevigt vil foregå

og som altid vil presse sig på.

Jeg oplevede det værste svigt

fra læger der varetog en pligt.

De havde alle aflagt en hellig ed

men de grinede højt da jeg sad og led.

De vendte kinden den anden vej

jeg vidste de var bange for mig.

De så ind i deres eget indre.

De mærkede en afmagt og intet mindre.

Jeg forstod det bare ikke

når jeg så deres undvigende blikke.

Jeg plages ofte af jeres svigt

Jeg håber i en dag vil indse jeres pligt

I burde have hjulpet mig

da jeg afmægtig tog på vej

Jeg satte min lid til jer

at i hjalp mig nu og her.

Jeg får aldrig et svar

men blev kun holdt for nar.

Dog gjorde i det godt

og jeg synes det var flot

at i bevarede masken

når jeg kom med tasken

og i fjernede min kniv

Jeg måtte være kreativ

for at få jer i tale

når jeg endte hos de gale.

Hvorfor drev i mig derud?

Jeg får aldrig noget bud

Hvorfor skulle jeg snyde

når jeg bare kunne nyde

det boblebad jeg fik?

I stedet slog det klik

og i fandt mig ligge og flyde.

Jeg hader jer dumme svin

i gjorde mig helt til grin

Hvordan tror i det var

at ligge i det kar?

På maven jeg flød

og spillede død.

Det blev bare værre og værre

i hørte mig aldrig og nægtede desværre.

Jeg græd hos min psykolog

Jeg håbede hun var mere klog

Jeg fortalte jeg i badekarret drev

Hun troede jeg psykotisk blev

og kunne ikke forstå hvad jeg ville

så jeg besluttede psykotisk at spille.

Jeg følte det største svigt

imens hun gjorde sin pligt

Jeg stak af fra dit kontor

det nyttede ikke spor

Hun løb efter og politiet fulgte trop

På banegården blev jeg samlet op.

I håndjern og bælte indlagt igen

på gangen i en stol hun satte sig hen

sig mig Anne Lise dit dumme svin

nød du at se mig være til grin?

Jeg smed med en stol,en skammel og et krus

Det eneste jeg manglede var kærlighed og knus

og at blive ordentligt hørt

men løbet var for altid kørt.

I drev mig helt ud til tvang

på røde papirer for første gang

Er det sådan man er rar?

Jeg blev groft holdt for nar.

Ensomheden var det eneste svar

Der var ingen mor og far.

Jeg græd i smerte

da alvoren blev klar.

Idag jeg sidder med smerten tilbage

Jeg troede det hjalp med min gråd og klage

Jeg tror aldrig i hele min levetid

jeg har mødt noget så sygt og strid.

Psykiatrien skal lide en kummerlig død

for i fjernede min tillid og indre glød.

I slukkede et levende menneskes gnist

efterlod mig hjælpeløs og meget trist

Jeg troede i endelig på længere sigt

ville høre hvad jeg sagde som en læges pligt

 Istedet jeg mødte det værste svigt.

AT KÆMPE EN USYNLIG KAMP

Jeg render rundt på de mange gange

når nætterne blir alt for lange

og jeg pludselig er meget bange.

Jeg kan ikke klare det mer

men det er der ingen der ser

Jeg må kæmpe helt alene

Det er ensomt vil jeg mene.

Jeg råber og skriger indeni

smerten overgår alt pineri

Udadtil bevarer jeg facaden

som var der fest i gaden

Smiler,snakker og ler

men smerten ingen ser.

En usynlig kamp for livet

jeg er stærk og ikke pivet

Enhver ville for længst gå under

men psykiatriens kunder

forstår ikke hvad der sker

og lægerne bare ler

tag en pille mer

er deres bedste svar

men du er holdt for nar.

Minderne dukker frem

som om jeg bare var slem

Lægernes samvittighed

da jeg bare sad og led

var åbenlys at se

de lod det bare ske

Sorg og mareridt

Jeg er bare skidt

uden hjælp at finde

Det er et dårligt minde

Jeg kæmper en usynlig kamp

jeg kæmper den i røg og damp

Jeg kæmper den alene

den er til stor en gene

Jeg græder indeni

er bange for det pineri

jeg gennemgår hver dag

Jeg bærer meget nag.

Jeg kører til Ellen i min bil

her kan jeg få et lille hvil

Du forstår det hele

og her kan jeg dele

det som ingen forstår

Du er den der formår

at holde liv i mig

Jeg elsker derfor dig

Du kæmper ved min side

som da du så mig lide

på din arbejdsplads

Jeg gav den rigtig gas

men jeg havde intet at skulle have sagt

mod læger og personalets overmagt

I en usynlig kamp for verden

måtte jeg leve med smerten.