lørdag den 5. september 2015

DET VÆRSTE SVIGT



Der er ting jeg aldrig vil forstå
som forevigt vil foregå
og som altid vil presse sig på.
Jeg oplevede det værste svigt
fra læger der varetog en pligt.
De havde alle aflagt en hellig ed
men de grinede højt da jeg sad og led.
De vendte kinden den anden vej
jeg vidste de var bange for mig.
De så ind i deres eget indre.
De mærkede en afmagt og intet mindre.
Jeg forstod det bare ikke
når jeg så deres undvigende blikke.

Jeg plages ofte af jeres svigt
Jeg håber i en dag vil indse jeres pligt
I burde have hjulpet mig
da jeg afmægtig tog på vej
Jeg satte min lid til jer
at i hjalp mig nu og her.
Jeg får aldrig et svar
men blev kun holdt for nar.
Dog gjorde i det godt
og jeg synes det var flot
at i bevarede masken
når jeg kom med tasken
og i fjernede min kniv
Jeg måtte være kreativ
for at få jer i tale
når jeg endte hos de gale.

Hvorfor drev i mig derud?
Jeg får aldrig noget bud
Hvorfor skulle jeg snyde
når jeg bare kunne nyde
det boblebad jeg fik?
I stedet slog det klik
og i fandt mig ligge og flyde.
Jeg hader jer dumme svin
i gjorde mig helt til grin
Hvordan tror i det var
at ligge i det kar?
På maven jeg flød
og spillede død.

Det blev bare værre og værre
i hørte mig aldrig og nægtede desværre.
Jeg græd hos min psykolog
Jeg håbede hun var mere klog
Jeg fortalte jeg i badekarret drev
Hun troede jeg psykotisk blev
og kunne ikke forstå hvad jeg ville
så jeg besluttede psykotisk at spille.
Jeg følte det største svigt
imens hun gjorde sin pligt
Jeg stak af fra dit kontor
det nyttede ikke spor
Hun løb efter og politiet fulgte trop
På banegården blev jeg samlet op.
I håndjern og bælte indlagt igen
på gangen i en stol hun satte sig hen
sig mig Anne Lise dit dumme svin
nød du at se mig være til grin?
Jeg smed med en stol,en skammel og et krus
Det eneste jeg manglede var kærlighed og knus
og at blive ordentligt hørt
men løbet var for altid kørt.
I drev mig helt ud til tvang
på røde papirer for første gang
Er det sådan man er rar?
Jeg blev groft holdt for nar.
Ensomheden var det eneste svar
Der var ingen mor og far.
Jeg græd i smerte
da alvoren blev klar.

Idag jeg sidder med smerten tilbage
Jeg troede det hjalp med min gråd og klage
Jeg tror aldrig i hele min levetid
jeg har mødt noget så sygt og strid.
Psykiatrien skal lide en kummerlig død
for i fjernede min tillid og indre glød.
I slukkede et levende menneskes gnist
efterlod mig hjælpeløs og meget trist
Jeg troede i endelig på længere sigt
ville høre hvad jeg sagde som en læges pligt
 Istedet jeg mødte det værste svigt.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar