Jeg render rundt på de
mange gange
når nætterne blir alt for
lange
og jeg pludselig er meget
bange.
Jeg kan ikke klare det mer
men det er der ingen der ser
Jeg må kæmpe helt alene
Det er ensomt vil jeg mene.
Jeg råber og skriger indeni
smerten overgår alt pineri
Udadtil bevarer jeg facaden
som var der fest i gaden
Smiler,snakker og ler
men smerten ingen ser.
En usynlig kamp for livet
jeg er stærk og ikke pivet
Enhver ville for længst gå
under
men psykiatriens kunder
forstår ikke hvad der sker
og lægerne bare ler
tag en pille mer
er deres bedste svar
men du er holdt for nar.
Minderne dukker frem
som om jeg bare var slem
Lægernes samvittighed
da jeg bare sad og led
var åbenlys at se
de lod det bare ske
Sorg og mareridt
Jeg er bare skidt
uden hjælp at finde
Det er et dårligt minde
Jeg kæmper en usynlig kamp
jeg kæmper den i røg og
damp
Jeg kæmper den alene
den er til stor en gene
Jeg græder indeni
er bange for det pineri
jeg gennemgår hver dag
Jeg bærer meget nag.
Jeg kører til Ellen i min
bil
her kan jeg få et lille
hvil
Du forstår det hele
og her kan jeg dele
det som ingen forstår
Du er den der formår
at holde liv i mig
Jeg elsker derfor dig
Du kæmper ved min side
som da du så mig lide
på din arbejdsplads
Jeg gav den rigtig gas
men jeg havde intet at
skulle have sagt
mod læger og personalets
overmagt
I en usynlig kamp for verden
måtte jeg leve med smerten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar