søndag den 3. juli 2011

DEN FORKERTE OMSORG.

Jeg kom til verden som lille pige
min mor blev glad det tør jeg sige.
Men hurtig opdagede jeg
hvad der ventede mig.

Jeg blev forkælet men på hvilken måde?
Jeg legede meget alene og min mor var en gåde
Når jeg var sød var mor så blød.
Når jeg prøvede noget selv
kunne det lykkes med held.
Mor hjalp mig med alt
og ellers fik jeg det  fortalt
for jeg gjorde alting galt.

Hvis jeg var vred eller ked
så var det ikke noget at gøre ved
Jeg skjulte følelser for mor
for ellers græd vi i kor.

Jeg skulle være så fin
så jeg ikke blev til grin.
Det ydre tog alle for givet
Men hvor var der plads til Bente i livet?

Mor var med mig overalt
har jeg fået fortalt.
Jeg blev ET med min mor
Hun holdt mig "i snor"

Var der gæster derhjemme
skulle jeg være den nemme.
Havde jeg noget at sige
så skulle mor da lige
snakke færdig for mig.
DET var egoistisk af dig.

Kom snakken for godt i gang
så skulle jeg høre din klagesang
og dit dræbende blik
Når jeg fra din gæst opmærksomhed fik.

Når jeg fyldte år
mor pyntede mit hår
Trak mig i kjole så fin
Alle vidste jeg var din.

Babystolen kom frem
Men jeg var ikke nem
nu var jeg fyldt ti
og kunne ikke være deri
Mor hørte ikke min protest
Du vidste alting bedst
Det behagede dig
men var pinligt for mig.

Jeg havde ofte behov
for at du gav mig lov
til at frigøre mig
Men du banede min vej
Det var jo så rart for dig.

Havde jeg brug for at snakke
kunne jeg se dig bakke
væk fra mig
når emner var på vej
du ikke kunne klare
Du forlod mig bare.

Er mor sur eller glad?
eller mærker jeg had?
Mor svingede op og ned
Det gjorde mig så ked.

Idag som voksen når  jeg kigger tilbage
og får dårlig samvittighed over al min klage.
Så tænker jeg meget på
hvordan det sådan kunne gå?
Havde mor kunnet se
hvad der med mig ville ske
og havde hun lavet sig om
så var jeg sluppet for min borderline dom.

lørdag den 2. juli 2011

IDENTITETSFORVIRRING.

        Når livet er en fjende
        og jeg ikke mig selv kan kende
        hvor går jeg da hen
        for at blive min egen ven?

        Tankerne farer rundt
        Det er slet ikke sundt
        Ikke at vide hvem jeg er
        Jeg føler mig så sær.

        Hvad skal jeg lave idag
        Det er en større sag
        At tage et valg
        Min person er til salg.

        Hvilket tøj skal jeg have på?
        Hvordan skal mit liv mon gå?
        Jeg kan slet ikke forstå
        Det kan være så svært
        At få alting lært.

        Jeg føler tomhed indeni
        Hvem kan pigen li?
        som sidder her så ked
        og hungrer efter kærlighed.

        Jeg er splittet som person
        Jeg er ikke noget ikon
        jeg er bare lille mig
        der er faret vild på min vej.

        Jeg er 33 år
        og tiden den går
        men andre gange
        så bliver jeg bange
        for så er jeg tilbage
        til gamle dage
        15 år
        det var jeg igår.

        Ude blandt andre
        der kan jeg vandre
        voksen med en glød
        så moden og sød

        Men alt er skuespil
        for jeg ved ikke hvad jeg vil
        og hvorfor jeg er til
        Jeg har aldrig lært
        at håndtere det der er svært

    
         Jeg famler mig nu frem
         men ønsker mig hjem
         jeg har ingen ro indeni
         ingen kunne tryghed mig gi
         foruden min mor
         men det var en kvælende snor.

         Livet er en gåde
         helt uden nåde
         Med tiden håber jeg
         Livet bliver mere en leg
         også for mig
         Når jeg ved hvem jeg er
         og finder min hjertenskær.