fredag den 12. august 2011

Fanget i borderline land

Ensom alene og sammen med andre
I ensomheden skal jeg vandre
Alene hjemme er noget af det slemme
Ofte er der et kæmpe hul indeni
Går ikke min opmærksomhed forbi.

Når følelser og tanker plager mig
har jeg brug for dig
til at fylde hullet ud
og lappe på mit psykiske brud.
Men hvor er du
NU!?


Jeg er helt forladt
som et skib på Kattegat.
Jeg synker mere og mer
men det er der ingen der ser.
Kun natten er min ven
til det bliver lyst igen

Endelig mennesker rundt omkring
jeg mærker desværre ingenting.
Min mur imellem mig og dem
gør ikke omsorg nem.
Jeg føler en dødhed rundt omkring
folk siger en masse ting.
Jeg mærker meget lidt
når de trøster mig blidt.

Alene eller sammen
er ikke fryd og gammen.
Det er så smertefuldt
at være forfulgt.
Ligemeget hvor du går eller står
og til hvilken ven
du går hen.
Slipper jeg aldrig fri
af det her pineri.

Så den omsorg jeg længes imod
slår ikke i mig rod
Den når ikke ind til mig på dens vej.

Måske jeg heldig kan være
at mærke det nære.
Kærlighedens ophold varer kort
forsvinder igen bort
Mit bundløse hul indeni
kan ingen ri
Så jeg bliver fyldt op
med kærlighed i sind og krop.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar