Tale til min mors begravelse d.21/7-2017

                                                            KÆRE MOR

Nu lyser du på himlen
som den smukkeste stjerne
men mindet om dig
kan ingen fjerne.
Jeg elsker dig min mor
så derfor her de sidste ord.

Som lille på min seng
du satte dig
når du skulle putte mig.
Fra radiatoren tog du dynen ind
roen bredte sig i mit sind.
Du svøbte den om min krop
varmen fra den var helt i top.
Vi bad fadervor sammen stille i kor
en godnatsang jeg også fik med mor.

Du var ikke så vild med dyr
så sikke en ballade og postyr
da jeg kom med mit dværghamster hjem
jeg lukkede den ud og var rigtig slem.
Du troede det var en mus
der var inde i dit hus.
Senere du forbarmede dig
og jeg fik en kat der var løbet sin vej.
Far var uenig men du forsvarede mig
det blev min bedste ven takket være dig.

Jeg husker når vi tog ud at bade
og ferier vi var på hvor alle var glade.
Jeg husker din kaffe og hjemmebagte kage
og aftensmad var der altid tilbage
selvom jeg VILLE se fjernsyn for dig
far sagde nej men du holdt med mig.

Jeg blev født med nogle handicap
din omsorg for mig du ikke slap
da jeg skulle opereres som ganske lille
så ingen i skolen ville mig drille.
Til gengæld skulle jeg være stille
når du skulle have middagslur
for ellers blev du ret så sur.
Jeg holdt øje med tiden på dit køkkenur.

Du forkælede mine kærester og veninder
og jeg har rigtig mange forskellige minder
om livet på gården på godt og ondt
men jeg tror det har været rigtig sundt
med højt til himlen og den friske luft
en barndom på landet er sund fornuft.

Tak for at du gav mig livet
tak for alt hvad du har givet.
Jeg ved at jeg altid vil savne dig
jeg ved at du igen skal møde mig
forhåbentlig først om mange år
det er den vej som livet går.