tirsdag den 21. april 2020

JEG ER OKAY!

                                                  

                                                    Jeg er okay!


Det væsentlige er usynligt for øjet!
Det er det også ved mig.
Nogle dage indhenter fortiden mig.
Mit overvældede og nedbrudte sind kører sit eget løb.
Forsøger at bilde mig alt muligt ind.
"Alle mennesker er dumme"
"Jeg er aldrig god nok"
"Jeg kan ikke stole på nogen"
"Der er ingen der kan hjælpe mig"
Jeg bruger meget energi på at vende disse tanker dagen lang.
Traumer kan andre ikke se.
Jeg bærer med smil min byrde
som en hemmelighed for mig selv.
Jeg skal bare igennem dagen.Overleve.
Imorgen motiverer mig til at holde ud.
Imorgen bliver bedre.Håber jeg.
Sov Bente.Sov.Alt er glemt imens.

Jeg føler mig SÅ ALENE med mit indre helvede.

Næste dag er bedre.
Jeg nyder mere nuet og ligger planer for fremtiden.
Jeg har sovet godt så fortiden kan ikke få magt.
Jeg er så livsglad og mærker min livsenergi 
men det er en livslang kamp.
En kamp imellem glæden og alle traumerne.
Bedst som det hele går godt er der noget der spænder ben.
Det trigger mig så traumerne vender tilbage
og de negative tanker.
Det er en ulige kamp
svær at vinde.

Hvis du spørger mig hvordan det går
vil jeg ikke love for meget,
så skuffer jeg ikke dig
eller mig selv.
Det væsentlige er usynligt for øjet
"Jeg er okay"svarer jeg.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar