fredag den 16. marts 2012

Piller der piner på helbredelsens vej.

Hvis din psyke vil dig drille
så får man da en pille
det gjorde også jeg
men hvad blev der af mig?


Det reddede mig fra syge tanker
om selvmord som udvej af mine skavanker.
Godt de reddede mig da
ellers ser jeg ik det gode de ka.


For stor en dosis gør mig sløv og træg
giver ik plads til meget skæg.
En enkelt tåre kan klemmes ud
ellers er der kun vredesudbrud


"Vi må hellere trappe dig ned
så du kan mærke følelser et sted”
Min læge ser ingen reaktion
 jeg nedtrapper atter min portion.

Tårerne kommer nu meget nemt
det er virkelig meget slemt,
at mærke smerte så stor,
kan ik beskrives med ord,
har lyst til at skrige det ud,
så hjælp mig dog min gud!


 Jeg kan ik få luft
og kun med min fornuft
ved jeg at det ender
inden en læge mig sender
på psyk til ingenting,
så kører det bare i ring.


Det trykker i mit bryst
er faktisk en dejlig trøst
for nu mærker jeg min krop
mørke tanker kan hobe sig op
og nu kan de komme ud
gråd og kropslig udbrud
heler mig op
det er  helt i top.


Men husk stadig på
at jeg stadig kan gå
med følelser der er trægge
og tanker mindre skægge.

Og når jeg er blandt andre
mærkes det ensomt at vandre
for jeg mangler at føle liv
ikke bare at jeg er stiv
som en robot i en verden
hvor jeg ik ænser min  færden.

 
Der er meget mer
som også sker
der virkelig driller
ved de fandens piller.
Bivirkninger mange
gør mig bange.
Min mave er træg
det er ik for skæg
jeg bliver tør i munden
og tom blir pengepungen
når det hænder
jeg får huller i mine tænder.
Piller laver rav i hormoner
så pms symptomer
bliver mine dæmoner.

Så jeg nægter at en pille
skal mig drille
resten af livet.
Det er ganske givet!

Det gør piller ved mig
et helved på helbredelsens vej.

Så red dig selv
psykiatrien slår ihjel
du får hjerneskade
de er ligeglade
De lyver for dig
om dine symptomer
for det er DINE dæmoner
til dem har vi en diagnose
og medicin til din psykose

Men det er det største bedrag
medicinen gør dig til et vrag
Du må ikke bære nag men du skal tro
du er mere end en sag og vi "helbreder" jo
sandheden skal frem
selvom den er slem
den er videnskabelig dokumenteret
budskabet hermed leveret

Psykiatrien skaber patienter
nu om stunder
kroniske lidelser venter
og livslange kunder.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar