En relation i psykiatrien

Jeg var ked den dag
alle fik det glatte lag
Anne-Mette mødte mig
og så mig tage på vej.

"Du er godt nok sur"
Anne-Mette stod for tur
pga hendes replik
en salve hun derpå fik
Dumme kælling, tænkte jeg
hvad rager du egentlig mig?
Du fik ikke nogen chance
for nogen revanche.

Jeg mødte dig så igen
og min vrede var gemt hen
Jeg tænkte ved mig selv
at jeg nu fik rigtig held
af at vise noget andet
Mine følelser var blandet
da du på gangen stod
men jeg fik lidt mod
og talte venligt til dig
uden at tage på vej.

Jeg ville vise et kærligt jeg
og nærme mig mere dig
Jeg ville bare sige
at den vrede pige
ikke var mig
men et andet jeg.

Jeg fik nogle gode snakke
og jeg kan dig oprigtig takke
fordi du gav mig lov
til at være glad og grov
for jeg er begge dele
jeg rummer det hele.

Du straffede ikke mig
ved at gå din vej
som i pigens barndomshjem
hvor følelser var gemt hen.

Du mødte min kontakt
og jeg fik alt det sagt
jeg havde på sinde
MEN det BEDSTE minde
var knuset jeg fik
og ømheden i dit blik
da du opmuntrede mig
fordi jeg tog på vej.

Forpint af dæmoner
du lindrede
mine symptomer