SORG

Pludselig indså jeg
jeg havde mistet dig.
Jeg kunne rigtig mærke
dyb og pinefuld smerte.

Dagene fløj afsted
Jeg var slet ikke med
Lukkede mig inde hjemme
Her kunne jeg mig gemme

Jeg følte mig helt forladt
savnede vildt min elskede skat
Tomrummet åd mig op
Nu var der kun en krop
at varme sig ved
og imens jeg led
kunne jeg bare se på
tiden komme og gå.

Handlingslammet og ked
Sengen var det sikreste sted
Min pc var min ven
når jeg vågnede igen
Angst og paranoid
Fortabt i sorgens tid
og i medicinens dæmoner
som gav mig de mange symptomer

Psykiatrien gjorde mig ked
men de vil aldrig være ved
de ødelagde mig
på livets vej.
De kommer med argumenter
løgne altid venter
når du dem vil konfrontere
for de vil ikke risikere
sandheden kommer frem
De opfatter mig som slem
fordi jeg står ved
den ægte sandhed
Den sorg er endnu værre
og en af de virkelig svære