MONA

Da jeg kom til Ørbæklund
for at hvile for en stund
var jeg så forpint
og intet gik fint,
i mit liv,
INTET
fremtidsperspektiv.

Jeg var ødelagt af piller
som min psyke driller
og jeg havde en depression
Det var ingen illusion
efter jeg blev kvit
for hurtig af det skidt.

I psykiatrien
fandt jeg IKKE
melodien.
Ingen troede mig
på min bange
og forpinte vej.
Jeg var jo
bare skør
og dum
som en dør.
Sådan antog de mig
indtil jeg mødte
DIG!!!

Endelig en person
der troede på min
version
En kvinde der så min smerte
og tog det til sit hjerte
Du så mit råb
og gav mig håb.
Du fjernede ikke smerten,
men lindrede den
ved din færden,
omkring mig
og nærvær
fra DIG!

Du gjorde ALT
uden at få fortalt
hvad du skulle.
Du fjernede den
kulde
jeg mærkede indeni
fra psykiatriens manageri.
En kvinde der tog sig tid
til at høre om det vanvid
der var overgået mig
på livets vej.
Jeg glemmer det ikke.
Du var fast som en klippe
nærværende og ærlig
trofast og kærlig.

Du kørte mig på psyk
Jeg følte mig så tryg
ved dig ved min side.
Du så mig lide
men det var på tide
jeg fik lidt ro.
Du kan i sandhed tro
jeg nød du var med
selvom det smertede et sted
at den eneste fred
jeg kunne finde
var hos en kvinde
som jeg ikke kunne få med
ind på tossernes sted.
Du måtte forlade mig
arbejdet kaldte på dig.
Ensom og forladt
var jeg.
Men du kæmpede min sag.
Det reddede min dag.

Åh Mona Mona Mona hvornår kommer den dag
hvor jeg kan ta din hånd og vi kan stikke af
sammen
og ALT er fryd
og gammen.
"Nissen flytter med
til dit nye sted"
Det var dine afskedsord
men det gjorde ikke spor.
Jeg ved det jo godt
og det er også flot
du er så professionel
og helt igennem reel.
Du lavede ikke et skønmaleri
af mit næste logi.
Jeg foretrækker personer
som dig
på min smertefulde
vej.
Håber at du ved
besked
at tillid
gav jeg dig
fordi du anerkendte
MIG!!!

Du var det menneske på min vej
der gjorde en forskel for mig.
Så når mørket og kulden sig sænker
og de sorte tanker mig lænker.
Så vil jeg vandre
blandt andre
og dersom de ikke kan se
hvad der skal ske
så vil jeg fremfinde
det trøstende minde
om den dejlige kvinde.
Det vikarierende håb
der hørte mit råb
og lindrede smerten i mig
på min mørke og bange vej.

Jeg er kun en pige
og jeg håber du kan
sige
at du så noget i mig
som det jeg så i dig:
(Et lys, et håb, et anker)
Mit hjerte bare banker
for at du forstår
pigen med det lyse hår
og at mit digt
dit hjerte når:-)