Når
man holder op med at håbe
og
man bare kan råbe
ned
i sin dyne
og
alt hvad man elsker
er
ude af syne
så
har man brug for en person
der
tror på ens version
af
det der sker
for
en nu og her
Når
man kæmper hver dag
for
ikke at gå ned med et flag
og
man klamrer sig til det mindste strå
og
er bange for hvordan det vil gå
så
lever man i frygt
og
alt hvad der er trygt
er
forsvundet i et liv
uden
fremtidsperspektiv.
Når
jeg føler mig som en på treds
og
er ved at falde om af stress
handlingslammet
og ked
og
tanker bliver ved
så
er det jeg har glemt
hvor
enkelt og nemt
det
er at være til
i
livets puslespil.
Jeg
tænker så på døden
som
en udvej i nøden
På
E4`s gange
er
jeg aldrig bange
for
at livet overmander mig
og
deres fejhed kender jeg.
Jeg
er også en lille pige
som
bare kan skrige
efter
omsorg jeg ikke fik
En
dag slog det klik
og
det sådan gik
at
mange tæsk jeg fik
Dysfunktionelt
var det hjem
og
jeg var altid den der var slem
men
hvis jeg var rigtig nem
så
fik jeg kys og klem
Så
når der intet er tilbage
af
gode minder fra de dage
hvor
jeg havde det godt
og
klarede mig så flot
Så
tvivler jeg igen
på
at livet er min ven
Det
hænder dog
at
jeg får lov
at
tro og håbe for en stund
når
ordene kommer
fra
Jeanettes mund
Jeg
ved ikke hvad du gør
men
du er faktisk den
eneste
jeg tør
sige
alt det til
som
i mit indre
står
på spil.
Så
fire ord fra mig
de
største på livets vej:
Jeanette
jeg ELSKER dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar