OFFER FOR DEN MEDIEOMTALTE HJERNESKADEDE PSYKIATER

  
  Jeg vil med mit beskrevne forløb hos den hjerneskadede psykiater gerne advare andre imod ham. Hvis han vinder ved retten i maj måned får han hans autorisation tilbage og så kan han fortsætte med at behandle folk som jeg blev behandlet. Min historie må gerne deles så INGEN sætter sine ben ved denne mand. Jeg ser det som min borgerpligt at forhindre andre kommer hos ham og naive mennesker måske tager med ham ud at rejse. Jeg er så glad for jeg var klog nok til at takke nej til hans tilbud og også kom af den medicin han ordinerede mig som jeg fik det værre af.
Jeg gik ved den hjerneskadede psykiater i Ringkøbing i fire år inden jeg søgte andet behandling. Jeg blev sendt til ham i år 2007 af min kommune i forbindelse med en revalideringssag. Han skulle lave en speciallægeerklæring på mig. Jeg var dengang på antipsykotisk medicin jeg ikke havde det godt på og havde diagnosen skizotypisk sindslidelse. Jeg skulle møde op på Viborg sygehus hvor han rimelig hurtigt konkluderede at jeg led af borderline fordi jeg var så sprudlende og livlig og det kunne man ikke være hvis man led af skizotypi. Om lørdagen ringede han mig op hos min kæreste og bad mig svare på en masse spørgsmål for at han kunne være sikker på at jeg havde borderline.Jeg kan huske at jeg tænkte at fordi han var så grundig så var han meget troværdig. Tænk at ringe sin patient op en lørdag formiddag. Ham ville jeg derfor gerne gå ved. Jeg begyndte derefter at gå ved ham en gang i måneden og han fjernede min antipsykotiske medicin og gav mig i stedet for noget mere antidepressivt medicin så jeg kunne få det bedre. Jeg fik det faktisk også bedre og kom igang med arbejde og studie. Han lavede åndedrætsøvelser med mig i baglokalet. Han var vild med yoga og engang i efterårsferien spurgte jeg ham hvad han skulle lave. Han svarede at han skulle på yoga rejse til Indien og i samme situation spurgte han: "Det kan være du vil med"?. Jeg var heldigvis klog nok til at svare nej tak. Jeg begyndte at mistænke ham for at være smålun på mig.


  Engang snakkede vi om ADHD og så sagde han at det kunne være jeg havde ADHD. Jeg spurgte ham hvordan jeg kunne vide om jeg havde det. Han svarede mig: "Prøv at tage medicinen imod det og så ved du om du har det. Hvis det hjælper dig så har du det". Så fik jeg en recept på Concerta imod ADHD men blev totalt speedet af det og kunne ikke sove om natten. Jeg var ved at tage en HF og var så træt jeg ikke kunne hænge sammen i skolen pga jeg ikke fik sovet ordentligt pga medicinen.Jeg fortsatte dog med det i et år inden jeg sagde stop til det selv. Sidenhen er jeg blevet testet rigtigt for ADHD og jeg har kun delelementer til det og ikke en fuld diagnose. Altså blev jeg fejlmedicineret groft af ham da ADHD medicin bestemt er skadeligt især når man ikke skal have det. Da jeg på et tidspunkt klagede over søvnløshed og min kæreste fik abilify der er et antipsykotisk middel imod hans søvnløshed så bad jeg om det og han var hurtigt til at ordinere det til mig men jeg blev totalt speedet også på det. Jeg kan huske han sagde at det kunne være det også hjalp mig når det havde hjulpet min kæreste. Heldigvis kom jeg hurtigt af med det også. Men igen på eget initiativ. Han skiftede meget rundt i mine antidepressive præparater men da jeg stadigvæk følte mig død i mine følelser så valgte jeg at afslutte behandlingen hos ham og fortsætte i noget mere intensiv behandling for borderline.


 Det nye behandlingssted skulle så bruge min journal fra ham. Men nu skete det mærkelige at han blev voldsom aggressiv da jeg ringede for at bede ham om at sende mine papirer videre. Han sagde bare vredt at det skulle det nye behandlingssted spørge efter og ikke mig.
Da det nye behandlingssted heller ikke kunne få ham til at sende mine papirer bad jeg min far om at ringe til ham. Så skete der noget. Men da jeg en dag ringede ham op om noget så blev han vildt vred på mig i telefonen og spurgte mig hvornår jeg blev voksen. Jeg spurgte ham hvad han mente med det. Han svarede: "Hvornår bliver du voksen så din far ikke skal sørge for at ringe for dig"? Jeg blev fuldstændig paf. Vi afsluttede hurtigt samtalen og så var jeg ude af hans klør. Men han fortalte mig imens jeg gik ved ham at han havde en hjerneskade efter en bilulykke og at han havde folk til at bo i en campingvogn hos ham. Han fortalte også han ikke var gift eller havde børn og at han kun havde en kæreste på universitetet men da han ikke dengang var klar til at få børn så havde han slået op med hende. Jeg undrede mig altid over at han fortalte mig så meget privat men jeg er sikker på at han mellem linierne bagte på mig. Min formodning blev styrket da jeg under den sidste konsultation hos ham ville give ham hånden til farvel og istedet for at give mig sin hånd så sprang han op fra sin kontorstol og ud til sekretæren hvor han løb rundt i forvirring ved arkivskabene. Så sagde jeg farvel og gik. Han er en mand jeg aldrig glemmer og som var farligere end jeg troede. Jeg er glad for jeg ikke tog med ham på yogarejse og at jeg kom af hans fejlordinerede medicin igen og ikke mindst stoppede mit forløb hos ham.