Den "pæne" pige

Jeg er den pæne pige
der har så meget at sige.
Så mange meninger gemt
det er slet ikke nemt
for jeg kommer fra flinkeskolen
og fik aldrig en plads i solen
med mine meningers mod
for ingen tog dem god.

Du vil se den pæne pige
der har så meget at sige
men du hører det ikke
for hun vil kun nikke
og sige ja og amen
så alt er fryd og gammen.

Hun hader konflikter
og alt der forpligter
til kompromis
kan hun ikke li
for det var ikke parolen
i flinkeskolen.

I pigens barndomshjem
var hun altid slem
når hun viste sit sande jeg
så hun gik sin vej
Men da jeg kom i terapi
mødte jeg en jeg kunne li
en voksen der ville mig
og hele mit jeg.

Men jeg er stadig nervøs
for at slå mig løs
og vise mit jeg
til dig

Tilsidst vil jeg eksplodere
for jeg kan ikke kapere
at have et jeg der er gemt
og en Bente der bliver glemt
en voksen pige
der bare vil sige
hvad hun har på hjerte
af meninger og smerte.


Hvorfor vil du ikke høre?
Det har intet med dig at gøre
at jeg nu er vred
og også så ked
Jeg fører ikke krig
Det er over mit lig.
Jeg vil ikke dig genere
så du bliver ked med mere
Jeg vil ELSKES af dig
for mit selvstændige JEG.

Så lær mig lige om
uden at fælde en dom
hvordan jeg kan sige
noget til dig
der viser mit JEG
når tankerne kommer
og min indre dommer
nægter mig det
så du kun vil se
en patient i stolen
fra flinkeskolen.