ET HJEM SOM FÆNGSEL

Slip mig fri
af diagnose hysteri
Jeg står for skud
vil helst lukkes ud
Lad mig blive kvit
fra et mareridt

Gør mig død
uden glød
Slukker et sekundt
fra følelser der gør ondt
Resignerer
Isolerer

Hører ikke til her
Fremmedgjort i eget hjem
Hvem er jeg?
Hvad skal jeg?
Min personlighed er udraderet
En skygge af mig selv
Sådan føles det.

Kæmper for en løsning
Beroliger mig selv
men kaos opstår
Søger et svar
En mening med

MENINGSLØSHED!!!

i et uendeligt tankespind
der fængsler mig:

"Slap af og hold ud
Det ER dit hjem
Intet fængsel"

"Nej du skal væk"

"Vær taknemlig for det du har"
Vær taknemlig for den hjælp du får"

"Det er din egen skyld."

Hvor kom den tanke fra?

Ved det godt og tænker:

"Dø flinkepige.
Nu bestemmer du ikke mere
Nu bebrejder du ikke mere"

"Hvem bestemmer egentlig?
Hvem har skylden"?

Psykiatrien?
Kommunen?
Personalet?
Familie?
Venner?
Bekendte?
Bente?

Mismod er magt
så er det sagt
Skyld og skam
efterlyser
Knus og kram

En sidste tanke befrier mig
Svaret på meningsløsheden:

"Ingen bestemmer over dig!.
Først den dag
du bliver offer
i dit liv
dømmes du til

FÆNGSEL I DIT HJEM!!!