Sygdommens fængsel
indestængt længsel
Befri mig fra den indre verden
hvor jeg kun mærker smerten
Hjælp mig ud i livet igen
hvor glæden er min ven
Jeg mangler kærlighed
der varer ved
Omsorg i min dagligdag
struktur der vækker behag.
Angsten æder mig op
Fylder hele min krop
Hjælp mig at håndtere den
og klare tingene igen.
Engang var jeg social
og følte mig helt normal
Nu er jeg bare skør
Hader at gå udenfor en dør
Mennesker siger mig meget lidt
fordi jeg har det rigtig skidt
Det er ikke et liv
set i et fremtidsperspektiv.
Jeg længes efter at være normal
og kæmper som en gal
Men jeg er træt af altid at kæmpe
Lysten til døden er svær at dæmpe
Det hele bliver sort
gid jeg gik bort
Men håbet holder mig oppe
og længslen der ikke vil stoppe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar